MOSKVA: Et usædvanligt syn mødte Tatjana Muntjan, da hun mødte på arbejde onsdag morgen. Fire maskerede politifolk bevæbnet med maskinpistoler stod ved indgangen til det lille bibliotek i det nordlige Moskva. Indenfor var syv-otte andre i gang med at gennemrode bogreoler og kontorer. Bibliotekets leder, Natalja Sjarina, sad på en stol midt i læsesalen med to politifolk foran sig. De var i færd med at afhøre hende om ekstremisme.

»Det var både skræmmende og lidt grinagtigt,« siger bibliotekar Tatjana Muntjan.

Men politifolkene mente det dybt alvorligt. I 14 timer, fra otte morgen til 22 aften, fortsatte de ransagningen af Ruslands eneste kommunale bibliotek, der specialiserer sig i nabolandet Ukraines litteratur. De beslaglagde flere end 200 bøger, afhørte personalet og arresterede til sidst Natalja Sjarina.

Nu er den 58-årige biblioteksleder sigtet og varetægtsfængslet for at misbruge sin stilling til at sprede »had mellem befolkningsgrupper«. Efterforskerne fandt blandt andet bøger af den ukrainske nationalist Dmytro Kortjinskij, skriver politiets anklagemyndighed i en pressemeddelelse. Kendes hun skyldig, risikerer hun op til fem års fængsel.

Anholdelsen har vakt opsigt i både Rusland og Ukraine.

»Det er ikke første gang, Kreml forsøger at stemple alt ukrainsk som anti-russisk og ekstremistisk. Vi opfordrer Rusland til at standse dette pres på bibliotekets arbejde,« skriver det ukrainske udenrigsministerium i en erklæring.

Forholdet mellem de to lande er i forvejen nærmest forpestet. Selv om den væbnede konflikt i det østlige Ukraine er stilnet af, så spreder den politiske strid sig fortsat til nye områder. Så sent som søndag blev alle flyafgange mellem de to lande aflyst med kaotiske følger for tusinder af passagerer. Det skete, da først Ukraine og så Rusland forbød modpartens flyselskaber i egne lufthavne.

Nu har fjendskabet så nået bøgernes verden.

Lukket af Stalin – genåbnet efter 70 år

Bibliotekar Tatjana Muntjan viser rundt mellem reolerne, hvor politifolkene ifølge hende væltede ukrainske bøger ned fra hylderne. En buste af Ukraines nationaldigter, Taras Sjevtjenko, skuer ned fra reolen med poesi. I et hjørne står de ukrainske børnebøger.

Det ukrainske bibliotek i Moskva åbnede i begyndelsen af forrige århundrede, men blev lukket af sovjetdiktatoren Josef Stalin i 1930erne. I 2000 genåbnede det som kommunalt bibliotek for de hundredtusinder af russiske statsborgere med ukrainsk ophav. Nu forsøger myndighederne så at lukke det igen, frygter Tatjana Muntjan:

»Du kan jo se, hvordan det politiske forhold er nu – det er meget tungt.«

Anklagerne om ekstremisme er grundløse, mener hun. Tatjana Muntjan og hendes kollega, afdelingsleder Vitalij Krikunenko, hævder, at en politimand plantede bevismaterialet under ransagningen.

»Han lod som om, han tog en bunke dernede fra,« siger hun og peger på en reol i et lagerrum.

Alle bøger i bibliotekets samling bærer et særligt stempel. Det gjorde bøgerne i politimandens bunke ikke, siger hun.

»Jeg åbnede den første. Den havde ikke vores stempel. Jeg åbnede den anden, den havde heller ikke vores stempel. Så sagde jeg til vores leder, at de var i gang med at plante materiale,« fortæller Tatjana Muntjan.

Bibliotekets afdelingsleder for ukrainsk litteraturvidenskab, Vitalij Krikunenko, fortæller samme historie. Ifølge de to bibliotekarer var der tale om materiale af den ukrainske ultranationalist, der optræder i anklagemyndighedens pressemeddelelse: Dmytro Kortjinskij.

»Idiotisk politik«

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra russisk politis efterforskningskomité. Ifølge regeringstro russiske medier fandt russisk politi også andet ekstremistisk materiale. Politikilder oplyser til TV-kanalen NTV, at der blev beslaglagt bøger indeholdende hagekors og bøger, der »fordrejer historiske kendsgerninger«.

En af Dmytro Kortjinskijs bøger med titlen »Krig i Mængden« optræder på listen over de flere end 3.000 værker, der af det russiske justitsministerium kategoriseres som ekstremistiske.

Det officielle Ruslands forhold til Dmytro Kortjinskij har været af skiftende karakter. I 2005 optrådte forfatteren på den Putin-tro ungdomsbevægelse Nasjis sommermøde. Forholdet ændredes efter Ukraine-krisen. I marts 2014 sigtede russisk politi Kortjinskij for opfordring til terror på Krim-halvøen, der kort forinden blev annekteret i Rusland.

Den efterfølgende krise har iturevet mange bånd mellem to lande, der traditionelt regner hinanden for broderfolk, forklarer Aleksandr Verkhovskij, leder af menneskeretsgruppen Sova.

»Der er ikke en etnisk konflikt. Det er politik. Ret idiotisk politik,« siger han med henvisning til den ukrainske regerings forbud mod at lade en række russiske kunstnere optræde i Ukraine.

Men netop i den nuværende krisesituation er det vigtigt at bevare de tilbageværende kulturelle bånd, siger Vitalij Krikunenko fra det ukrainske bibliotek i Moskva.

»Vi er en bro. Især efter alle disse begivenheder. Når ukrainske kunstnere er holdt op med at komme til Moskva, så kan vi udfylde en del af den rolle.«

I dag skal lederen af biblioteket for en dommer i Moskva.