Den amerikanske forfatter Sinclair Lewis modtog i 1930 Nobelprisen i litteratur for sine samtidskritiske og satiriske romaner, hvoraf især »Babbitt« og »Elmar Gantry« er kendt.

I 1935 udsendte han den indtil nu oversete roman »Det kan ikke ske her«. Den nævnes end ikke i Gyldendals Litteraturleksikons opslag om Sinclair Lewis. Men nu er den med succes genudsendt som »romanen, der forudså Trump«. Det gør den også, og så forhåbentligt ikke.

Romanen er naturligvis præget af sin tid med kommunismens, fascismens og nazismens sejre i Rusland, Italien og Tyskland. Dens udgangspunkt er således totalitarismens brutale sejr og demokratiernes sammenbrud. Samtidig var USA ikke kommet ud af den store økonomiske krise med den enorme arbejdsløshed, som præsident Franklin D. Roosevelts New Deal skulle bringe ned. Men mange frygtede, at han med den indførte socialismen ad bagvejen.

Romanens tid er 1936 til 1939, altså den nærmeste fremtid. Og på grund af New Deal bliver Roosevelt ikke genopstillet af Demokraterne. De foretrækker senator Windrip, som vinder det efterfølgende præsidentvalg. Og her kommer Trump så ind i billedet.

Windrip lover alle krisens hvide tabere, hvad de gerne vil have. Han vil gøre op med Wall Street og profitmagerne, men beroliger disse med sit løfte om at genrejse USA og gøre op med alle internationale aftaler: »Jeg bliver ikke tilfreds, før vort land kan producere hver eneste ting, vi behøver, selv: kaffe, kakao og gummi ... Det er sådan en vision, vi har brug for, og ikke alt det sludder med at spilde tiden i Genève og snik-snak i Lugano, hvor end det er«.

Han vil holde flygtningene ude og gøre op med Mexico. Som sand populist udskammer han sine modstandere som kujonagtige, dobbeltmoralske og kleptomaner og vil fjerne de »professionelle politikere og egoistiske »intellektuelle««.

Som præsident bruger han pressen til at sprede falske budskaber om, at de amerikanske lønninger er højere end alle andres og varerne billigere end alle andre steder. På den måde får han middelklassen med sig. Og bag Windrip står hans diabolske strateg, Sarason.

Samtidig appellerer Windrip til de hvide mænds frustrationer ved at love at holde de sorte nede, jøderne ude og sende kvinderne hjem til kødgryderne. Her får romanen sit eget dystre forløb, som trods alt ikke kan ske i USA. Windrip skaber en pendant til Hitlers stormtropper, der mishandler alle gode borgere, som ikke kan se Windrips og det nye USAs storhed.

Kritikerne mister deres arbejde og ender i koncentrationslejre. Brutaliteten og undertrykkelsen er total, og medløberne løber villigt med i erkendelse af, at der selvfølgelig er omkostninger på vejen til den store fremtid, samt i taknemlighed over, at præsidenten har gjort en ende på arbejdsløsheden og kriminaliteten. At denne succes skyldes, at de arbejdsløse og de kriminelle har gjort karriere i præsidentens stormtropper, har de ikke skænket en tanke.

Der er dog enkelte, der ikke løber med, men begynder at sprede oplysninger om, hvad der faktisk foregår. Den centrale person er her romanens hovedperson, provinsavisredaktøren Doremus Jessup. Da han i sin avis begynder at kritisere det nye regimente, udskiftes han som redaktør.

Han deltager i undergrundsarbejdet og havner i koncentrationslejr. Angivere er der jo overalt. Det lykkes dog i 1939 at få ham smuglet ud og ind i Canada, hvor man nu er blevet godt træt af at huse alle disse amerikanske flygtninge, hvis rædselshistorier ingen længere gider høre på. Lidelsestrætheden er sat ind, og verden ser væk.

Tilbage i USA fældes Windrip af Sarason, der selv fældes, men diktaturet fortsætter. Bogen ender i en uafgjort borgerkrig mellem diktaturet og de demokratiske kræfter.

Doremus vender tilbage til USA for at levere sit bidrag til opgøret med de totalitære kræfter, som både består af kommunister, nazister og kapitalister. Uden illusioner og uden nogen ideologisk forblindelse fortsætter Doremus sit virke for en anstændig fremtid: »Og han er stadig derude et sted på vej mod den røde solopgang, for en Doremus Jessup kan aldrig dø«.

Med alt, hvad der foregår i verden i dag, er det rigtigt af forlaget at drage denne roman frem af glemslen. Den er skrevet med satire ud fra erfaringen både med de totalitære bevægelser, der i 1935 hærgede Europa, og med den populisme, der prægede amerikansk politik i 1930erne.

Den er jo dukket op igen, og det liberale demokrati har igen fået modstandere, ikke kun i USA. Derfor har vi stadig brug for en Doremus Jessup.

Titel: Det kan ikke ske her
Forfatter: Sinclair Lewis.
Oversætter: Johanne Marie Larsen.
Sider: 433.
Pris: 300 kr.
Forlag: Lindhardt og Ringhof