Kunstig intelligens og dataanalyse er på vej til at overflødiggøre lægen, som vi kender ham eller hende i dag. Opfindere, iværksættere, medicinalkoncerner og computerproducenter som IBM arbejder på højtryk for at udvikle apps, håndholdte devices og computerprogrammer, som kan overtage nogle af de opgaver, lægerne i dag bruger tid på.

Herhjemme kommer digitaliseringen også strømmende fra de private virksomheder. Novo Nordisk, Leo Pharma og privat­hospitalet Aleris Hamlet er i gang med at disrupte sundhedsvæsnet.

Men det offentlige sundhedssystem halter bagefter. Det er ikke gearet til nytænkning og digitalisering af relationen mellem læger og patienter, lyder det fra flere sider.

»Enkelte politikere er begyndt at interessere sig for IT, men der er generelt langt mellem politikere, der har ambitioner på IT-området. Danmark risikerer at miste den førerposition, vi har inden for sundhedsområdet, hvis vi ikke investerer i de muligheder, IT giver. Det går utroligt stærkt, og vi kan ikke undlade at tænke IT og udnyttelse af big data ind, hvis man vil tilbyde patienterne den bedste behandling. Fremtiden er her lige nu. Bare ikke i Danmark,« siger Troels B. Vig, salgsdirektør for den offentlige sektor hos IBM Danmark.

Han frygter også, at dårlig omtale med af den nye sundheds-IT-platform og eksempler på dårlig håndtering af følsomme patientdata påvirker det politiske ambitionsniveau.

Opdagede sjælden kræftform

IBM Danmark er en af de internationale virksomheder, der er længst fremme med at udvikle den digitale infrastruktur, som skal gøre intelligente lægerobotter tilgængelige som beslutningsstøtte for læger i fremtiden.

IMB har udviklet supercomputeren Watson, der ved hjælp at kunstig intelligens kan indsamle og analysere enorme mængder data og svare på spørgsmål inden for mange forskellige områder.

For halvandet år siden etablerede IBM en særlig enhed, Watson Health, som skal levere løsninger til sundhedsvæsner verden over. Det er især private virksomheder, der har vist interesse for Watson. Herhjemme har Novo Nordisk indgået et samarbejde.

Watson bliver i øjeblikket især brugt til at udvikle digitale løsninger inden for kræft­behandling. For nylig redede brugen af Watson en kræftpatient i udlandet, fordi den fandt frem til, at patienten havde en helt særlig form for leukæmi, som lægerne havde overset. Det betragtes som et gennembrud for diagnoser ved hjælp af kunstig intelligens.

Eksperter forventer, at denne type digitale løsninger eller lægerobotter, der kan kombinere oplysninger om den enkelte patient med big data, i fremtiden vil være bedre til at komme med diagnose- og behandlingsforslag end den enkelte læge.

IBM har netop fået en aftale i hus med Region Hovedstaden om et pilotprojekt med kognitiv computing på kræftområdet. Men generelt går det meget langsomt med at få etableret samarbejder offentlige sundhedsinstitutioner i Danmark, selv om både patient­organisationer, læger og ledelserne i regionerne er interesserede.

IBM er ikke den eneste virksomhed, der oplever, at det offentlige halter bagefter, når det gælder digitalisering af relationen mellem læger og patienter, oplyser Mette Rose Skaksen, branchedirektør i Dansk Industri:

»Interessen er der i det offentlige, men der er brug for at få sat nogle klare og ambitiøse mål for, hvordan man kan bruge digitalisering og andre nye teknologiske muligheder til at styrke behandlingen,« siger Mette Rose Skaksen, der opfordrer til mere offentligt- privat samarbejde på området.

»Der er rigtig mange initiativer i gang, både hos danske virksomheder og internationalt. Men skal der komme forretning ud af det, skal det efterspørges i den offentlige sektor,« siger hun.

Svært at overskue udviklingen

Ifølge Imran Rashid, som er læge og innovationschef hos Nordens største kæde af privathospitaler, Aleris-Hamlet, hæmmes lysten til at tage nye teknologier i brug hos for eksempel de praktiserende læger af bureaukrati og et overenskomstsystem, som ikke ansporer til nytænkning. Han har derfor forladt sit job som praktiserende læge.

»Uanset om det offentlige følger med eller ej, vil det ske. Lige om lidt kommer Google eller en anden spiller med verdens bedste diagnose-app, som kan fortælle dig, hvad du fejler. En bottom up-revolution er derfor lige rundt om hjørnet, hvis ikke sundhedssektoren selv tager teten. Det er noget af det, vi (Aleris-Hamlet Hospitaler, red.) prøver at imødekomme,« siger Imran Rashid.

»Vi anser os selv for et af de bedste bud på en aktør, der vil kunne disrupte vores egen verden indefra,« fortsætter han.

Ifølge Michael Dupont, næstformand i Lægeforeningen, er det da heller ikke i dag lægerne, der driver udviklingen, men derimod producenter af medicin og medicinsk udstyr og andre virksomheder, der har en interesse på området.

»Vi læger halter bagefter udviklingen, selvom vi er blevet tvunget til at forholde os til digitalisering via indførelsen af sundheds­-IT-platforme og de problemer, der er fulgt med det,« siger Michael Dupont, som mener, at det er svært at overskue udviklingen.

»Om den enkelte læge følger med eller ej afhænger i dag i høj grad drevet af, om man interesserer sig for det,« siger næstformanden i Lægeforeningen.