En fremtid, hvor man kan springe ventetiden hos lægen over og i stedet konsultere en robotlæge, der fortæller dig, om din diabetes udvikler sig i den gale retning, din hoste skyldes lungebetændelse eller er et tegn på lungekræft, eller din hjerterytme signalerer begyndende stress, er ikke længere science fiction.

Ny sensorteknologi, kunstig intelligens, big data og digitalisering i det hele taget åbner helt nye muligheder, når det gælder forebyggelse og behandling af sygdomme.

Det store spørgsmål er, om det overflødiggør lægerne. Det har Business.dk spurgt næstformand i Lægeforeningen, Michael Dupont om.

Men før vi når til hans svar, er her to konkrete eksempler på, hvor langt opfindere og iværksættere er i øjeblikket, når det gælder udviklingen af noget, der kan kaldes lægerobotter.

Dr. McCoys Tricoder bliver til virkelighed

I USA kæmper syv grupper af opfindere i øjeblikket om at komme med det bedste bud på en nutidig udgave af fremtidsforstret, Tricoderen.

For de læsere, der ikke er velbevandrede i klassiske science fiction-film, kræver det nok lige en forklaring. Siden den første Star Trek-film ramte biograflærredet for omkring 50 år siden, har lægen i filmen, Dr. McCoy, været udstyrret med en Tricoder. Et måleapparat, som han bruger til at undersøge sine medpassagerer, når de bliver syge eller kommer til skade ude i Universet.

Se en scene, hvor Tricoderen kommer i brug her.

For fire år siden tog organisationen XPrize, der oprindeligt blev stiftet af blandt andre rumforsker og iværksætter Peter Diamandis med det formål at udfordre forskere til at udvikle et rumfartøj, initiativ til en konkurrence, som gik ud på at gøre Tricoderen til virkelighed. Den opfindergruppe, der laver det bedste diagnostiske værktøj, der integrere ny teknologi, sensorer og big data, så kunden kan stille deres egne, troværdige diagnosere hvor som helst, når som helst, vinder prisen på ti mio. dollar.

Efter visse forsinkelser, blandt andet fordi den algoritme, der skulle bruges til at analysere data ud fra brugernes oplysninger, ikke var avanceret nok, testes syv forskellige udgaver af en Tricoder i øjeblikket på et universitet i San Diego i Californien. Vinderen ventes annonceret i begyndelsen af 2017. Kravet er, at Tricoderen skal kunne bruges til at undersøge 13 forskellige sygdomstilstande, herunder diabetes, KOL, blærebetændelse og lungebetændelse.

Projektet har været kritiseret for at være en tand for ambitiøst og ikke tage tilstrækkelig højde for, menneskelig kompleksitet.

App gør lægens arbejde

Knap så futuristisk, men dog også ambitiøst er den britiske iværksættervirksomhed, Babylon. Virksomheden har planer om at lancere en app-baseret sundhedsservice senere på året.

Idéen er, at patienten skal indtaste symptomer på app’en, som så ved at tage højde for patientens hidtidige sundhedshistorie og med hjælp fra kunstig intelligens vil søge i store databaser og på den baggrund komme med anbefalinger til, hvad patienten skal gøre.

Babylon har prøvet at teste app’ens formåen over for læger, og mener, at den kan stille en mere præcis diagnose end en levende læge. Men lovgivningen forhindrer i dag, at en computer kan afgøre en diagnoser. I stedet tilbyder Babylon, at brugeren kan kontakte en læge eller anden ekspert 12 timer i døgnet, seks dage om uge mod betaling.

Babylon er langt fra den eneste virksomhed, der forsøger at lave denne type sundheds- og lægeapps. Medicinalselskaber, producenter af medicinsk udstyr og iværksættervirksomheder er på vej inden for hvert deres specifikke område, og en gigantspiller, som Google er også dybt involveret i området.

Direkte kontakt forsvinder ikke

Hos Lægeforeningen mærker næstformand Michael Dupont tydeligt udviklingen. Men han tror ikke, at egentlige fysiske lægerobotter kommer til at overtage den praktiserende læges job.

»Egentlige lægelige robotter tror jeg ikke, vi kommer til at se i primærsektoren. Det kan godt være, at man vil bruge robotter til f.eks. komplicerede operationer, men ikke ude hos den praktiserende læge i den direkte kontakt med patienterne,« siger Michael Dupont.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke kommer til at ske store omvæltninger i kommunikationen mellem læge og patienter på grund af digitalisering i fremtiden, mener Michael Dupont.

»Sundhedsapps kommer drønende, og der er intet der kan stoppe den udvikling. Især for patienter med kroniske sygdomme betyder det, at de vil komme til at registrere oplysninger og sundhedsdata og dele dem med deres læge. Billedtransmission direkte mellem patienter og læger er også noget af det, der vil blive meget udbredt om få år. Teknologisk kan det allerede lade sig gøre. Det vi mangler er at få styr på datasikkerhed og den slags,« siger Michael Dupont.

Forsøg blev stoppet

Selvom han afviser, at læger bliver overflødig fremover, får digitaliseringen betydning for lægens rolle fremover.

»Vores rolle bliver ændret til mere at være konsulenter. Det en udvikling, der har været i gang længe, men dialogen med patienterne kommer til at foregå på et endnu højere grundlag i fremtiden,« siger Michael Dupont.

»Det ændrer dog ikke på, at der ikke er noget, der kan erstatte den kvalitet, der ligger i at patienten og lægen sidder over for hinanden og kigger hinanden i øjnene. Det er blandt andet blevet påvist med et forsøg med telemedicin ved fodsår, som måtte stoppes,« siger Michael Dupont med henvisning til et forsøg med at lade patienter, der havde fået fodsår på grund af diabetes, sende billeder af deres sår ind til lægen til kontrol i stedet for at møde personligt op.

Forsøget blev imidlertid stoppet før tid, fordi der viste sig en markant overdødelighed blandt de patienter, der brugte telemedicin frem for dem, der mødte op personligt. Forsøget har sået tvivl om en planlagt udrulning af telemedicin til patienter med fodsår over hele landet og fået nogle regioner til at droppe projektet.

De mest syge bruger ikke digitale muligheder

Men der er også andre problemer ved udviklingen.
»Der er helt sikkert fordele at hente, men dem, der er gode til at bruge den nye innovation er typisk dem, der ikke er syge. Vi kalder det 80-20 problematikken. Vi ser det med e-mail-konsultationer, som ingen ville undværer i dag. Men det er ikke nødvendigvis de mest syge, der bruger det,« siger Michael Dupont, der mener, at det er en misforståelse at tro, at de nye digitale muligheder nødvendigvis vil give besparelser for det offentlige.

»Erfaringen viser, at øget tilgængelighed får forbruget til at stige, uden at brugen af traditionelle lægekonsultationer falder. Det ser vi lige nu med udviklingen inden for e-mail-konsultationer,« siger Michael Dupont.

»Det er nemt lige at sende en mail til lægen en lørdag aften i stedet for at vente til mandag, hvor konsultationen åbner og problemet måske er forsvundet. Og så er der jo altid nogen, der har en lavere bekymringstærskel end andre. For dem vil den øgede tilgengælighed også føre til større forbrug,« tilføjer Michael Dupont.

Uoverskuelig udvikling

Michael Dupont er enig i, at det ikke er lægerne, der driver udviklingen, men derimod producenter af medicin og medicinsk udstyr og andre virksomheder, der har en interesse på området.
»Vi læger halter bagefter udviklingen, selvom vi er blevet tvunget til at forholde os til digitalisering via indførelsen af sundhedsit-platforme og de problemer, der er fulgt med det,« siger Michael Dupont.

Kan I overskue udviklingen?
»Nej. Det er det ærlige svar. Om den enkelte læge følger med eller ej afhænger i dag i høj grad drevet af, om man interesserer sig for det,« siger Michael Dupont.