Øster Farimagsgades Skole ligger lige i smørhullet på Østerbro. Her er så skønt her i nabolaget til Kartoffelrækkerne, Søerne, Østre Anlæg og Holmens Kirkegård. Men trods de dejlige omgivelser er eleverne meget væk fra skole. Med gennemsnitligt 17 fraværsdage ud af et skoleårs 200 dage er fraværet blandt de højeste i København.
Men elevernes karakterer er i top, deres trivsel er prima, og de kommer fra veluddannede og vellønnede familier. Så hvad er problemet?
På skolen taler man spøgefuldt om »luksusfravær«.
Skolens souschef Kirsten Hansen har det blandet med fraværet.
»Som skolemenneske kan jeg ikke synes om det, for vi skal forfølge en politisk målsætning om at nedbringe fraværet. Men det er dødsvært. For vi kan jo også se, at det er overskudsfamilier, der såmænd nok klarer den. Spørgsmålet er: Hvor henter man sin læring fra? Det gør man blandt andet på dannelsesrejser, når man drager ud i verden med sine forældre. Det kan vi vel ikke være utilfredse med,« spørger Kirsten Hansen retorisk.
Derfor står skolen i et dilemma.
»I 80 procent af de tilfælde, hvor børnene rejser ud, kan vi jo se, at det kun er en fordel i forhold til et menneskes dannelse. Alligevel skal vi gøre, hvad vi kan for at bringe fraværet ned.«
Gør I ikke noget for at få de ressourcestærke børns fravær ned?
»Jo, vi kan henstille til, at man begrænser det, vi holder øje med, om der er et bekymrende mønster i fraværet, og vi oplyser forældrene om, at det kan være svært for børnene at vende tilbage efter længerevarende fravær. Men vi kan ikke forbyde ferierejserne, og vi bruger altså ikke krudtet på at sidde lange eftermiddage med forældre, der tager en tre måneders orlovsperiode, fordi far er blevet udstationeret som forsker i Silicon Valley. Det gør vi ikke. Og vi laver ikke sociale handleplaner for William i Kartoffelrækkerne, der skal tre uger til Azorerne.«
Hvad gør I så?
»Vi siger: Rigtig god rejse, få det bedste ud af det, og kom beriget hjem. Når de skal ud på de syv verdenshave, skal de ikke sidde og kæmpe med spaltematematik og skyld, skam og dårlig samvittighed. Men de kan lave en PowerPoint-præsentation af livet på Azorerne.«
»Mig, mig, mig«
Skoleelevers fravær har ofte været på dagsordenen herhjemme. Det gælder tosprogede børn, der i ugevis udebliver fra skoler, fordi de besøger familie i hjemlandet. Det gælder billige skiferier uden for skoleferierne. Det gælder pjæk. Det gælder psykisk sårbare elevers skolevægring. Og endelig er der familier, som Kirsten Hansen omtaler således:
»Vi har den rejselystne flåde her på skolen – det er hele den oplevelsesturisme, som folk her i området har råd til i dag.«
Forskellige problemer kræver forskellige løsninger. Men det har vist sig at være en næsten umulig kamp at bekæmpe moderne familiers ferier »i utide«.
I 2016 viste en rundspørge fra Berlingske, at langt de fleste skoleledere, der deltog i rundspørgen, har resigneret. De opfatter ikke længere elevers ferier uden for skoleferierne som et egentligt problem.
Men det er et problem – også selv om de ressourcestærke elever ikke selv tager skade af det, lyder det fra to skoleforskere, der i adskillige år har deltaget i debatten om fravær.
»Forældre kan godt tro, at deres børn klarer sig godt og ikke tager skade af at være væk fra skole. Det kan de have ret i. Men selv om det ikke skader den enkelte, skal man som barn og ung lære, at man også skal være til stede for andres skyld end bare sin egen. Når man går i skole, indgår man i et forpligtende arbejdsfællesskab, som man ikke bare kan tage fri fra, og den disciplin skal børnene lære i skolen,« siger forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College.
Professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet ligger på samme linje.
»Det er okay, at en familie tager til Azorerne en uge eller 14 dage, hvis det sker en enkelt gang i barnets skoletid. Men hvis det sker hyppigere, er det en uskik. Det giver et brud i kontinuiteten i deres læring, og det sender et signal om, at det ikke gør så meget, om man kommer i skole. Det er et signal, som mange forældre sender i dag: Skidt med fællesskabet. Det er mig, mig, mig,« siger Niels Egelund.
»De finder ud af det«
Men Jane Drejer, der er engelsklærer på Øster Farimagsgades Skole, ligger ikke søvnløs af bekymring over sine elevers ferierejser.
»Som lærer bekymrer jeg mig ikke. På en rejse til for eksempel Canada kan de få vigtig viden om kultur- og samfundsforhold i andre lande, og det er læring, som jeg ikke kan give dem på samme måde her i skolen. Og de spørger også altid før rejsen, om der er noget skole-arbejde, de skal lave, mens de er på ferie,« siger Jane Drejer.
Hun fortæller dog, at det kan være svært for elever i de yngre klasser at finde tilbage i klassefællesskabet, når de har været væk i længere tid.
»Hvis de har været væk i en måned, kan legekammeraterne godt have fundet andre legekammerater, og der kan gå lidt tid, inden de er tilbage i gruppen. Men de finder ud af det.«
En af hendes elever er 15-årige Asger Møller Grimberg, der går i 9. klasse. Det er forskelligt fra år til år, hvor meget han selv har haft fri, men i 9. klasse er det ikke blevet til så meget på grund af den forestående afgangsprøve.
»Der er flere forskellige slags fravær. Der er sygdom, pjæk, og så er der det fravær, man aftaler med skolen. I de mindre klasser kunne jeg måske have ti dage, hvor jeg var ude at rejse på et år, men her i 9. klasse har jeg været syg i fem dage og har haft fri i tre dage, hvor jeg var i London for at besøge min bror. Det var en god rejse, for jeg kom ind og se det universitet, hvor han læser. Det er dannende, og det havde skolen her ikke kunnet give mig,« fortæller Asger Møller Grimberg.
Når han er ude at rejse med familien i skoletiden, er dagene oftere fyldt med kultur og historie end med liggestole ved swimmingpoolen.
»Vores rejser har helt klart været meget horisontudvidende, og jeg har lært at se tingene fra andres perspektiv, jeg har mødt andre kulturer og set, hvordan man lever i andre lande. Det har været superfedt. Jeg har for eksempel været i Indien, hvor jeg så, hvordan folk lever på gaden. Det har lært mig at sætte pris på det liv, vi har i Danmark,« fortæller Asger Møller Grimberg.
»Det handler ikke kun om ens eget barn«
Men ikke alle elever på Øster Farimagsgades Skole er som Asger. For der er også elever med højt fravær, som giver anledning til dyb bekymring, handleplaner og indsatser. De børn udgør bare en lille gruppe af eleverne på Østerbro-skolen, men det er dem, som skolen koncentrerer sig om i indsatsen for at nedbringe fraværet.
Det kan være elever med en autismediagnose, som har skolevægring. Det kan være belastede familier med problemer derhjemme. Endelig kan det også være sprogsvage børn fra indvandrerfamilier fra andre skoledistrikter, der går på Øster Farimagsgades Skole for at gå på en skole med mange elever med dansk baggrund.
Siden sommeren 2017 har skolen fået hjælp til at tackle de problemer af en fraværskonsulent fra kommunen.
»Det er noget af det bedste, der er sket for os som skole,« fortæller souschef Kirsten Hansen.
Før fraværskonsulenten kom, indkaldte skolen forældrene til møde, der blev lavet handleplaner og indsatser, men det battede ikke rigtigt noget.
»Vores fraværskonsulent danner bro mellem hjemmet og skolen. Hun kommer i hjemmet og taler med forældre og børn. Hun kan hente børnene om morgenen, hvis det er nødvendigt, og samtidig observerer hun også børnene i undervisningen. Dermed kan hun fortælle forældrene, hvordan hun oplever børnenes skolegang. Det har virkelig hjulpet os til et styrket fokus på, hvad vi kan gøre ved de problematiske grupper,« siger Kirsten Hansen.
Hun tilføjer, at også udsatte, fagligt svage børn kan få fri til ferierejser uden for skoleferierne. Men så vil de ofte få konkrete skoleopgaver i dansk og matematik med, som de skal øve i et par timer dagligt sammen med forældrene.
Børne- og ungdomsborgmester i København Jesper Christensen (S) synes, at skolerne skal bruge det meste af krudtet på at bekæmpe sårbare børns fravær og pjæk i de ældste klasser. Men han frikender ikke de ressourcestærke familiers mange ferierejser.
»Det er ikke rart, at velfungerende familier ikke tager større hensyn til fællesskabet og sammenhængskraften i folkeskolen. Det er uacceptabelt, hvis de tror, at det er i orden at tage en rejse i skoletiden, hvis bare barnet er velfungerende, når det samtidig er helt uacceptabelt for de socialt udsatte. Det er med til at stigmatisere eleverne og skabe ulighed,« mener Jesper Christensen.
Han mener, at det en enkelt gang i et barns skolegang kan accepteres, hvis familien tager en dannelsesrejse uden for skoleferierne.
»Men man skal ikke gøre det hyppigere, bare fordi barnet klarer sig godt. Det handler ikke kun om ens eget barn,« siger han.
Københavns Kommunes fravær ligger over landsgennemsnittet, men kommunen har de senere år arbejdet på at få det ned, blandt andet ved hjælp af fraværskonsulenter.