Selvom dagens aviser har travlt med at udpege valgets taber som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med overskrifter som alt fra Berlingskes »Fravalget« flankeret af et billede af statsministeren til Ekstra Bladets »Løkke fik fuck-fingeren,« nægtede Lars Løkke Rasmussen at påtage sig ansvaret for ja-partiernes nederlag ved afstemningen om retsforbeholdet torsdag.

»Han påtog sig overhovedet ikke ansvaret. Det var ikke en klassisk tabertale.«

Sådan lyder konklusionen fra retoriker Jesper Troels Jensen, der er direktør i retorikrådgivningsvirksomheden Rhetor. Han har analyseret Løkkes præstation i sin tale til de fremmødte Venstrefolk på valgaftenen og hæfter sig særligt ved den manglende ansvarsplacering.

En tom tale

»Han snakker lidt i øst og vest. Der var jo ingen klar analyse af, hvad valgresultatet betyder. Det eneste, der bliver sagt, er, at nu skal vi til at snakke om resultatet,« siger Jesper Troels Jensen og henviser til, at Løkke som en del af sin tale kaldte samtlige partier i Folketinget til drøftelser om valgresultatet mandag.

»Det var en tom tale med mange tomme ting, og det får man meget lidt eller intet ud af. Det var en løs udgang, en uforløst slutning.«

Jesper Troels Jensen understreger dog, at statsministeren heller ikke skubbede ansvaret direkte fra sig.

»Det ville også være for groft, når han er landets statsminister. Men han gør heller ikke det modsatte og siger, at regeringen har tabt. Han holder gryden i kog ved for eksempel at sige, at de respekterer befolkningens afgørelse. Men altså selvfølgelig gør de det, hvad ville alternativet være?«

DF-formand holdt en vindertale

At statsministeren overhovedet kan slippe af sted med at holde en »tom tale« efter valgnederlaget, skyldes ifølge retorikeren særligt en ting. Løkke og de andre ja-partier fik i ugerne op til folkeafstemningen, da ja-partiernes forspring efterhånden skrumpede ind, drejet debatten, så det ikke blev et rent spørgsmål om politisamarbejdet Europol, som de ellers tidligere på efteråret slog hårdt på.

Det ændrede fokus gjorde, at Løkke torsdag kunne sige, at danskerne alle går ind for et politisamarbejde, og at det derfor er andre ting ved EU, der har fået et flertal til at stemme nej.

»Når han overhovedet kan slippe af sted med den tale, så er det fordi, han inden resultatet har omdefineret, hvad afstemningen drejede sig om. Han omdefinerer, hvad vi har med at gøre. Derfor behøver han ikke påtage sig det fulde ansvar,« siger Jesper Troels Jensen.

Omvendt er der ros til Kristian Thulesen Dahls tale efter Dansk Folkeparti og nej-sidens valgsejr torsdag. For den tale, som DF-formanden holdt, var ifølge Jesper Troels Jensen en decideret vindertale.

»Det er en klassisk vindertale, men uden store opsving. For Kristian Thulesen Dahl har ikke engang brug for at puste sig op, faktisk tværtimod, og det styrker i den grad hans troværdighed, at han til at begynde med laver et understatement af sejren.«

»I stedet viste han overskud ved at se fremad og adressere, at Danmark nu må have en ny EU-politik, der baserer sig på den EU-skepsis, der er i befolkningen. Det er også karakteristisk for en god vindertale,« siger Jesper Troels Jensen.

Ved torsdagens folkeafstemning stemte 46,9 procent af danskerne ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, mens 53,1 procent stemte nej.