De rigeste 10 procent af danskerne står til at blive endnu rigere, hvis de Radikale får sit nye bemærkelsesværdige forslag til en ny skattereform gennemført.

Konkret vil de 10 pct. mest vellønnede danskere årligt få 12.122 kr. ekstra i lønningsposen. Det er 19 gange så meget som den tiendedel af befolkningen med de mindste indkomster. De vil få 641 kr. ekstra om året, hvis Radikale får deres vilje.

{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}

Det viser en beregning, som den liberale tænketank CEPOS har foretaget for Politiko.dk.

»De 10 pct. rigeste vil få en mærkbar lettelse som følge af den lavere topskat. Men man skal huske, at de i dag betaler knap 30 pct. af de samlede skatter og afgifter. Det er grundlæggende meget positivt, at de Radikale vil skære syv pct.point af topskatten, da forslaget vil løfte vores vækstpotentiale betydeligt og gøre det mere attraktivt at arbejde flere timer og mere produktivt,« siger cheføkonom og vicedirektør i CEPOS, Mads Lundby Hansen.

En radikal bombe

Forslaget, der henvises til, betegnes af flere politiske kommentarer som »en bombe«, der er smidt af den radikale leder, Morten Østergaard, midtvejs i valgkampen.

I søndags gjorde R-lederen det klart i Berlingske, at skatten i top og bund skal sænkes med i alt 13 mia. kr., så ingen betaler mere i skat end 50 procent.

Det radikale krav til Socialdemokraterne vil Morten Østergaard indfri ved at hæve det såkaldte beskæftigelsesfradrag, som alle danskere i arbejde får, med otte milliarder kroner, mens han vil bruge fem milliarder kroner på at sænke topskattesatsen.

Hidtil har det dog været uvist, hvad forslaget præcist vil betyde for de mange skattebetalende danskere. Men Politiko.dk kan her for første gang fremlægge konkrete beregninger på, hvordan de Radikales skattelettelser vil ramme den danske befolkning.

Beregningerne er opgjort i såkaldte deciler, som er 10 lige store grupper, som regeringen normalt opdeler den skattepligtige del af befolkningen i.

Ved at dele befolkningen op i 10 deciler kan man se, at den mest velhavende tiendedel af befolkningen står til at få den klart største gevinst med de Radikales skattelettelser.

Forfordeling af gevinst

Politiko.dk har fremlagt beregningerne for økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.

Han kalder beregningerne »helt forventelige«, når man som de Radikale ønsker en topskattelettelse og et forøget beskæftigelsesfradrag.

»En lavere topskattesats vil altid give størst lettelser for de højtlønnede, og når man giver et øget beskæftigelsesfradrag, som ikke er målrettet lavindkomstmodtagerne, vil også den give de største skattelettelser i toppen,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

»Det er generelt sådan, at hvis man gerne vil lette skatten for at øge arbejdsudbuddet, er det svært at gøre det, så man ikke forfordeler indkomstmodtagerne med de laveste indkomster,« fortsætter Sandemann.

Netop på grund af den såkaldte forfordeling er topskattesatsen blevet et højst ømtåleligt emne i dansk politik. Det er nemlig mere ulighedsskabende at røre ved selve satsen, end det eksempelvis er blot at hæve topskattegrænsen.

Flere økonomiske analyser har dog vist, at en nedsættelse af topskatten er den mest effektive måde at øge beskæftigelsen på, og derfor mener Mads Lundby Hansen, at danskerne generelt bør fokusere langt mindre på ulighed og mere på vækst.

»Hvis vi vil skabe vækst, er det nødvendigt at gå den vej, da topskatten en af de mest væksthæmmende skatter, vi overhovedet har,« siger han.

Corydon: Et skævt forslag

Skal de Radikales skattelettelser føres ud i livet, tyder meget på, at partiet må sætte sin lid til blå blok.

Venstres næstformand, Kristian Jensen, erklærede sig i weekenden klar til at kigge på topskatten, mens de Konservative og Liberal Alliance fokus kræver topskatten fuldstændig afskaffet.

I rød blok afviser regeringspartiet Socialdemokraterne på det klareste det radikale forslag.

»Disse beregninger sætter en tyk streg under, at de Radikales forslag er skævt. Det er selvfølgelig ikke socialdemokratisk politik. Vi holder kursen, som den er i dag,« siger Bjarne Corydon til Politiko.dk og kalder forslaget for »komplet urealistisk«.

{embedded type="node/feeditem" id="34503685"}

»Det bliver i hvert fald ikke til virkelighed, mens vi er i regering, og jeg hører heller ikke nogle af de store partier i Folketinget støtte de Radikales finansiering. Det er og forbliver en radikal stiløvelse, hvor de får sat deres grundholdninger på plads på en meget klar og forståelig formel,« siger Corydon.

R: Alle vil få en pæn skattelettelse

Hos de Radikale, der også har fået fremlagt beregningerne, mener partiets næstformand, Andreas Steenberg, at det i debatten om ulighed er vigtigt at huske på, at de Radikale fra 2020 vil ophæve skattelettelsen på bolig, hvilket ifølge ham »klart skaber den klart største ulighed mellem rig og fattig«.

{embedded type="node/feeditem" id="34502713"}

»Men helt grundlæggende mener vi, at alle i landet skal have lov til at beholde flere af de penge, de tjener. Så ved vi godt, at dem, der i forvejen tjener allermest, også får med ud af det, men jeg synes faktisk, at alle borgere vil få en ganske pæn skattelettelse,« siger den radikale næstformand.

»Samtidig er det vigtigt at huske på, at vores skattepolitik vil få mange flere mennesker med på vognen i stedet for på offentlig forsørgelse,« fortsætter Andreas Steenberg og henviser til, at en marginalskat på 50 pct. ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet vil få beskæftigelsen vil stige med 10.000 personer.

De Radikale mangler endnu at fortælle, hvor pengene til skattelettelserne skal komme fra. Den politiske leder, Morten Østergaard, har dog lovet, at han senere i valgkampen vil give sit bud på reformer, der krone for krone finansierer skatteforslaget.