Så længe Ruslands præsident, Vladimir Putin, får lov, vil han fortsætte med at skabe uro og søge at genskabe Ruslands status som stormagt, og Putins ambitioner omfatter også Arktis, som ellers hidtil har været præget mere af samarbejde end konfrontationer mellem de arktiske nationer, som blandt andre tæller Rusland, USA og Danmark.

Det mener den tidligere amerikanske forsvarsminister William Cohen. Han er en god kender af Danmark, ikke mindst fra sin tid som forsvarsminister i daværende præsident Bill Clintons kabinet frem til 2001. Cohen var en nær ven af den tidligere, nu aføde danske forsvarsminister Hans Hækkerup (S), og han har netop været på besøg for at tale på Københavns Universitet forud for sin deltagelse i weekendens sikkerhedspolitiske topmøde i München. Cohen er stifter og leder af et globalt rådgivningsfirma, omfattende en lang række tidligere militære topfolk, ambassadører og den tidligere NATO-generalsekretær George Robertson.

»Det er foruroligende, at Rusland er ved at genåbne de gamle baser i Arktis. Jeg tror, de har øjnene stift rettet mod at vinde kontrol i Arktis. Det må man forberede sig på, og jeg tror, at USA følger udviklingen meget nøje. Rusland har genoptaget overflyvninger, ikke mindst over de nordiske lande, og har også udfordret USA med anflyvninger for at teste reaktionen og for at provokere,« siger William Cohen.

Putin vil gå så langt, som han får lov

Ikke mindst Danmark har som småstat med meget lille militær tilstedeværelse i Grønland lagt sig i selen for at holde Arktis fri af konflikter og for at fastholde, at Arktis skal styres gennem samarbejde og internationale regler. Men ifølge William Cohen stopper Putins forsøg på at udvide Ruslands indflydelse ikke.

Kan Danmark »slappe af« i Arktis lidt endnu?

»Det tror jeg ikke. Når vi »slapper af«, udvider Rusland. »Afslapning« er ikke en mulighed for nogen af os. Det beklager jeg, men så længe Putin er ved roret, vil man se ham søge at samle det russiske folk på et meget nationalistisk grundlag.«

Ligesom tidligere NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, der netop har advaret om de russiske hensigter over for de baltiske lande, er William Cohen overbevist om, at Putin vil fortsætte destabiliseringen i Europa. Efter møder i Kiev og Moskva forsøger Tysklands kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Francois Hollande, at stable en ny fredsplan på benene. Men William Cohen er ikke i tvivl om, at uroen vil fortsætte.Hvad er Putins mål?

»Hans mål kender vi ikke, men han vil gå så langt, som vi tillader ham. Han har gjort det klart, at han ikke ønsker, at demokratisk kapitalisme breder sig ud over Europa. Han ser Sovjetunionens fald som den største ulykke, der ramte Rusland i det 20. århundrede, og han føler, at Rusland ikke får den respekt, som det fortjener. Det står klart, at han ikke ønsker Ukraine som medlem af hverken EU eller NATO. Om han agter at fortsætte hybridkrigen i Ukraine, eller om han ønsker at tage territorium, er uklart. Men uanset hans mål vil han vedblive at optræde som en ødelæggende kraft i den overskuelige fremtid. Jeg kan ikke se, at Rusland vil spille en konstruktiv rolle i Europa.«

Europa må investere mere i forsvaret

Ifølge Cohen har Putins fjendtlige kurs været undervejs længe. For otte år siden, i 2007, blev Putin for første gang inviteret til den sikkerhedspolitiske konference i München, hvor han ifølge William Cohen blev varmt og venligt modtaget.

»Men så holdt han en tale, der lød, som om den var skrevet i Sibirien. Den emmede af kold krig. Det var hans måde at sige, at Rusland ikke får den respekt, det fortjener.« Putins tale vakte dengang betydelig opsigt, og Cohen, hvis firma med kontorer i blandt andet Indien og Kina lever af at yde konsulentbistand på strategisk niveau, mener, at Putin på længere sigt svigter sin befolkning.»Putin nyder måske stor opbakning lige nu. Men hvad er det for en fremtid, han tilbyder det russiske folk. Hvad betyder »made in Russia« i fremtiden – andet end våben, missiler, olie og gas? Fremtiden ser mørk ud for Rusland i en verden, der udvikler sig stadig hurtigere, og hvor innovation er nøglen til succes. Putin forbereder ikke sit folk til fremtiden, men til fortiden,« siger han.

William Cohen forventer, at nedskæringerne i USAs forsvarsudgifter vil ophøre, og at de snarere vil blive øget. Debatten i USA om at indlede våbenleverancer til Ukraine, forventer Cohen, vil ende med et ja til at levere defensive våben som eksempelvis antitankvåben, udstyr til natkamp, kommunikation og efterretningsindsamling. Det har Europa hidtil sagt nej til.

I lighed med både forgængere og efterfølgere som politisk chef i Pentagon appellerer William Cohen om større europæiske forsvarsbudgetter. Tidligere betalte USA cirka halvdelen af NATOs forsvarsudgifter, mens Europa og Canada stod for den anden halvdel. Nu er fordelingen 75 procent til USA og 25 procent til Europa, og man er på vej mod en endnu skævere og uholdba, balance i NATO. »Danmark bokser i dag over sin vægtklasse. Det er resultatet af 30 års investeringer i personel, træning og anskaffelse af det bedste materiel. Jeg ved, at I er ved at gennemføre et mindre forsvarsbudget, og at der skal være valg i år. Jeg håber, danskerne vil indse behovet for at investere på en måde, som gør det muligt at udvikle de militære kapaciteter også i de næste 30 år. Jeg er overbevist om, at danskerne ikke vil tillade, at man skal basere sig på forældet materiel og mangelfulde forberedelser,« siger Cohen.