En russisk radiostation startede dagen med en barsk lytterafstemning: Skal Rusland angribe Ukraine efter to russiske soldaters død på Krim?
Frygten for en ny konflikt mellem de to lande er vokset drastisk de seneste døgn i kølvandet på russiske beskyldninger om »ukrainsk terror« på Krim-halvøen.
Ukraine afviser anklagerne og advarer om, at Rusland kan bruge episoden som anledning til en ny militæraktion mod landet.
I Moskva har sagen foreløbig udløst fordømmelser og trusler om indtil videre ukendte modreaktioner.
Torsdag morgen anklagede Putin igen den ukrainske regering for at være direkte ansvarlig for de to væbnede sammenstød, der i weekenden og mandag dræbte en russisk soldat og en agent fra Ruslands sikkerhedstjeneste, FSB.
Den russiske præsident varslede samtidig en stor flådeøvelse ved Krim i tillæg til allerede planlagte militærøvelser på land.
Putin har også trukket sig fra planlagte fredsforhandlinger om krisen i Ukraine. De er »meningsløse« efter dødsfaldene på Krim, sagde den russiske præsident onsdag.
Ukraines præsident, Petro Porosjenko, beordede torsdag landets tropper i højeste beredskab nær de facto-grænsen til Krim, der blev annekteret af Rusland i 2014.
FNs Sikkerhedsråd drøfter situationen
På Ukraines initiativ trådte FNs Sikkerhedsråd torsdag nat sammen for at drøfte den spændte situation.
De to lande står allerede ansigt til ansigt i en uerklæret krig i det østlige Ukraine, hvor russisk støttede oprørere kæmper mod ukrainske regeringsstyrker.
Men det er første gang siden 2014, at der meldes om alvorlige sammenstød på Krim. Ifølge FSB forberedte ukrainske »sabotører« terroranslag, da russiske styrker slog til. Ved en anden episode skulle ukrainske tropper have skudt ind over grænsen. Det har internationale observatører dog ikke kunnet bekræfte.
Den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, har kaldt beskyldningerne for »kyniske og sindssyge«.
En russisk optrapning kan have til formål at skræmme Ukraine til at indgå en ny og for Kreml fordelagtig fredsaftale om Østukraine, skriver den uafhængige russiske avis Vedomosti i en leder.
»Putin er i sin retorik vendt tilbage til 2014,« skriver avisen.
Men modsat tonen i mange russiske medier var resultatet af lytterafstemningen hos radiostationen Ekho Moskvy ikke særligt krigerisk. 12 procent af de over 10.000, der stemte, støttede et russisk angreb på Ukraine. 81 procent var imod.