Sådan en modtagelse har ingen nyvalgt amerikansk præsident fået i Rusland i nyere tid.
Onsdag morgen blev nyheden om Donald Trumps valgsejr mødt med klapsalver i det russiske parlament i Moskva.
I et land, hvor toppolitikere rutinemæssigt giver USA skylden for alverdens dårskab, slog bifaldet for en stund nye toner an.
Den ultranationalistiske partileder, Vladimir Sjirinovskij, indbød til champagnefest på sit kontor i det russiske parlament i anledning af Trumps sejr.
Også den russiske præsident, Vladimir Putin, udtrykte forsigtig optimisme.
»Rusland er klar til og ønsker at genoprette fuldgyldige relationer med USA. Det vil ikke være let, men vi er klar til at gøre vores,« sagde Putin.
Trump er farlig ubekendt
Reaktionen i Rusland handler dog mere om fravalget af modkandidaten Hillary Clinton end om tilvalget af vinderen. Clinton er i russiske medier blevet fremstillet som forbitret koldkriger, mens Trump har rost Putin og sået tvivl om sammenholdet i NATO.
Trumps reelle udenrigspolitiske linje er imidlertid den store ubekendte også for Kreml.
På den ene side kan Trump-fænomenet bekræfte de russiske statskanalers yndlingsbudskab, nemlig at Vestens demokrati er råddent. På den anden side er Trump - modsat Clinton - en ubeskrevet og uforudsigelig modpart for Rusland. Trump har blandt andet leget med tanken om at atombevæbne Japan, hvilket vil være et russisk marerist.
»I dag er Putin lykkelig for, at det amerikanske etablissement har fået en kæberasler. Men det er ikke en kendsgerning, at han er glad for personen Donald Trump,« siger den politiske analytiker Stanislav Belkovskij til netavisen Nastojasjoje Vremja.
Samtidig bunder det elendige forhold mellem Rusland og USA ikke i personstrid men i blivende interessemodsætninger lige fra Ukraine over Sydøstasien til Mellemøsten.
Trump kan dog vise sig at være en mere medgørlig modpart for Rusland i spørgsmålet om den væbnede konflikt i det østlige Ukraine, håber Aleksej Pusjkov, medlem af det russiske overhus for Vladimir Putins regerende parti.
»Donald Trump vil ikke bevæbne Ukraine og vil ikke sende tropper til Ukraine, hvilket ikke var udelukket under Clinton,« siger Aleksej Pusjkov til Vesti-24.
Putin har brug for fjendebillede
Flere russiske eksperter pøser dog koldt vand på ideen om en pludselig tilnærmelse mellem Moskva og Washington. De påpeger, at Trumps vicepræsident har fordømt Ruslands intervention i Ukraine i hårde vendinger. De amerikanske sanktioner mod Rusland for annekteringen af Krim-halvøen ventes også at stå ved magt, lyder vurderingen fra de russiske analytikere.
Vladimir Putins bedste håb er, at en Trump-administration vil være mindre fokuseret på Ruslands indgreb i nabolandet Ukraine end Obama-regeringen, lyder det.
Det kan dog være en stakket frist.
Det er en overhængende fare for, at forholdet mellem Rusland og USA igen dykker ned i de isblå frostgrader, vurderer den russiske kommentator Oleg Kasjin.
I Rusland er fjendebilledet af USA de seneste år blevet et så afgørende værktøj til politisk mobilisering, at Putin næppe vil være det foruden forud for Ruslands præsidentvalg i 2018.
»Det er mere trygt og fordelagtig end at lede efter venner, som ikke bringer fordele,« skriver Oleg Kasjin i en analyse.