Klokken falder helt berettiget i slag, når USA nu forlanger, at Danmark (og flere andre europæiske lande) lever op til kravet om at afsætte minimum to pct. af BNP for at være omfattet af NATOs forsvarsalliance og musketér-ed – én for alle og alle for én – såfremt et medlemsland bliver angrebet. Senest i 2014 bekræftede Danmark på NATO-mødet i Wales, at man snarest ville leve op til kravet, som vi gentagne gange selv har forpligtet os på.
Hvad forsvar angår er Danmark ganske enkelt en bananrepublik, som de andre NATO-lande ikke kan regne med.
Fire år senere løber Danmark i 2018 stadig fra løfterne og har kun afsat 1,17 pct. af BNP, og seks år senere i 2024 forventer vi stadig kun at afsætte sølle 1,31 pct. af BNP med et argument om, at danske soldater er mere effektive end alle andre landes soldater (sic!) Nej, sandheden er, at Danmark ganske enkelt mangler forsvarsvilje og i stedet forventer, at andre lande som vanligt rager kastanjerne ud af ilden for os, mens Danmark fortsat slanger sig i hængekøjen og løber fra regningen, hvilket er pinligt at få skudt i skoene!
Hvad forsvar angår er Danmark ganske enkelt en bananrepublik, som de andre NATO-lande ikke kan regne med – selv med en tidshorisont på ti år fra 2014 render vi igen fra alle løfter og er milevidt fra de 2 pct. af BNP, som vi gentagne gange side 1948 har forpligtet os på. Jeg har fuld forståelse for, at USA og Trump nu trækker puslingelandet Danmark til truget og forlanger handling, hvis vi skal forvente hjælp fra NATO.
Kun de Konservative har forstået situationens alvor i en stadigt mere utryg verden med Putin og Kaliningrad lige om hjørnet og sigtekornet allerede rettet ind – kun NATO holder Putins stormagtsdrømme i skak.
Steen Møller, Ebeltoft