Det Kongelige Bibliotek viser en udstilling af fotografier af den svenske fotograf Kent Klich, der er bosat i Danmark. Han har siden begyndelsen af årtusindet fotograferet i Gaza, og billederne viser menneskelig nød og elendighed.

Her er fotografier af ulykkelige kvinder og videoer af palæstinensere, der senere er blevet dræbt i israelske angreb. Der er også ganske smukke fotografier af ødelagte bygninger og Gazas lufthavn, der, ifølge teksten, blev ødelagt af Israel.

Samlet giver Kent Klichs fotografier og videoer et indtryk af trøstesløshed, hvilket altid er bevægende.

Sammen med fotografierne er der tekster formuleret af Det Kongelige Biblioteks kurator og bl.a. Kent Klich selv. I teksterne forbindes elendigheden udelukkende med israelske angreb. Israel besatte Gaza i 1967-krigen og opgav det i 2005.

Siden 2006 har Hamas hersket i området. Hamas er af både USA og EU defineret som en terrororganisation. Den er streng islamistisk og truer Israel med udslettelse. Organisationen står bag omfattende missilangreb på Israel og har gennemført terrorangreb på civile områder i Israel, hvor terrorister gennem tunneler er trængt ind i Israel og myrdet civile.

Israel har gengældt disse angreb med mange modangreb og den mest omfattende var i 2008-2009, hvor voldsomme kampe medførte store palæstinensiske tab. Både i Vesten og i Israel blev den israelske regering kritiseret for denne sidste gengældelseskrig, fordi den blev anset for at være for omfattende. Gaza er underlagt en fælles israelsk-ægyptisk blokade.

Man kan altid diskutere, hvem der har størst skyld for lidelserne, men Israels tilbagetrækning i 2005 skete i håbet om, at en fredelig udvikling med opbygning af et sekulært civilt styre i Gaza kunne skabe bedre forhold for palæstinenserne.

Israel kunne ikke forudse, at et fundamentalistisk terrorregime, der samarbejder med Iran, ville få magten og styre civilbefolkningen mod terror, fundamentalisme og kvindehad. Hamas-regimet har ved vold og undertrykkelse af sin egen befolkning vist, at man ikke er villig til at deltage i forhandlinger eller en moderat udvikling.

I en af teksterne skrives der om Kent Klichs fotografier: »Jabalia. I disse billeder fokuserer han på modstand og vigtigheden af offentlige møder og forsamlinger såsom begravelser af palæstinensere dræbt under israelske angreb. Begravelserne repræsenterer både en sørgehøjtidelighed og en politisk manifestation.«

Jo, men der er dræbt mængder af palæstinensere af Hamas-regimet og dets medløbere. Det er der ingen billeder af. Man får på intet tidspunkt en fornemmelse af, at de stakkels palæstinensere er ofre for deres eget regime. Kent Klich har ikke haft viljen eller modet til at søge sandheden og fotografere regimets brutalitet og konsekvenserne deraf. Det er en forløjet virkelighed, publikum præsenteres for, hvor israelerne er aggressoren og palæstinenserne blot ofre.

Israels angreb nævnes gang på gang i forbindelse med den palæstinensiske ulykke, så publikum må konkludere, at det er de aggressive israelere, der står bag tragedien. Der er ikke et ord om missilangreb på Israel, om terrorangreb via tunneler, om Hamas morderiske politik over for sin egen befolkning, om samarbejdet med Iran, om Hamas’ systematiske udnyttelse af naive vestlige journalister og kunstnere til at fremføre deres propaganda over for Vesten

Når blokaden, som gives en del af skylden for elendigheden i Gaza, nævnes, betegnes den som israelsk, men teksten nævner ikke, at Egypten også er med, for Hamas er en alvorlig trussel ikke alene for Israel, men også for Egypten og for det palæstinensiske styre på Vestbredden. Derved bliver Kent Klichs fotografier med teksterne ikke blot en kunstnerisk fremstilling af nød og ulykke i Gaza, men et stykke politisk propagandanummer til fordel for Hamas.

Man kan spørge, om en kunstner ikke altid har ret til at portrættere menneskelig ulykke – uanset den politiske virkelighed. Jo, men kunst eksisterer ikke politisk isoleret. Når fotografen og filminstruktøren Leni Riefenstahl lavede film for Adolf Hitler var de kunstnerisk vellykkede, men hun indgik dog i et politisk samarbejde med nazismen, selv om hun ikke blev dømt efter krigen.

Kent Klich indgår i en politisk kontekst med Hamas, og Det Kongelige Bibliotek, som er en statslig institution betalt af borgerne, formidler Hamas’ synspunkter. Det er ikke blot af betydning for vor opfattelse af Mellemøsten. Hadet fra Mellemøsten har nået vore egne breddegrader og fyrer op under det voksende jødehad i Europa.

Det Kongelige Bibliotek er med udstillingen med til at forstærke Israel-hadet og derved faren for øget antisemitisme også i Danmark.

Læs også Berlingskes interview med kurator Sarah Giersing: »Jeg kan vist ikke svare, som du gerne vil have. Jeg tror ikke, vi kan fortsætte dette interview«.

Kent Klich: Gaza Works

Det Kongelige Bibliotek, Rotunden, til 2. februar 2019