Omkring midten af århundredet bør den enkelte dansker samlet set udlede et rundt nul af drivhusgasser, og verden skal kunne optage mere CO2 fra luften, end den udleder.

Sådan lyder det fra klima-professor Katherine Richardson, der var formand for VK-regeringens klimakommission op til det famøse FN-klimatopmøde i København i 2009.

Dermed gør hun op med regeringens mål om, at Danmark i 2050 skal være et lavemissionssamfund, der er uafhængig af fossile brændsler.

»Vi skal ikke være et lavemissionssamfund (et samfund, hvor energiforsyningen er baseret på vedvarende energi og markant lavere udledning af drivhusgasser, red.). Vi skal være et netto nul-udledningssamfund,« fastslog hun tirsdag under en høring i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg med deltagelse af adskillige klimaeksperter og folketingspolitikere.

Baggrunden er Paris-klimaaftalens fastsatte mål om, at det globale termometer maksimalt bør stige med 2,0 grader og helst blot 1,5 grader i år 2100 i forhold til det førindustrielle niveau. Aktuelt er den globale middeltemperatur steget med omkring 1,2 grader.

Det indebærer ifølge FN-blåstemplede videnskabelige beregninger, at verden højst må udlede yderligere omkring 750 milliarder ton CO2 og andre drivhusgasser i dette århundrede. Og den mur kan vi med de aktuelle og rekordhøje årlige udledninger meget vel ramme allerede om 15, 20 eller 25 år.

Derefter er der ikke mere tilbage på budgettet, før en to graders stigning med al sandsynlighed vil være uundgåelig.

Som Katherine Richardson efterfølgende formulerer det over for Berlingske:

»Omkring midten af det her århundrede har verden brugt CO2-budgettet. Og der findes ikke scenarier, hvor vi når i klimamål, som ikke også har udtræk af CO2 fra luften med.«

Sidstnævnte vil bl.a. indebære massiv skovplantning og udvikling af teknologier, der kan suge CO2 ud af luften for at omdanne det til byggemateriale.

Selv om vores naboland, Sverige, har lagt sig i teten med et mål om klimaneutralitet allerede i 2045, mener professoren ikke nødvendigvis, at Danmark fører en uambitiøs klimapolitik.

»Men jeg tror, at EU inden for en kort årrække vil beslutte et nul-udledningsmål for 2050 til afløsning for det nuværende mål om 80 til 95 procent CO2-reduktion. Og så må Danmark følge trop,« siger hun.

Katherine Richardson understreger samtidig, at vi i Danmark er nødt til at gå ind i to sektorer, der efter hendes opfattelse har været fredet i klimadiskussionen herhjemme: landbrug og transport.

Klimahøringen i Folketinget sker som optakt til et 2018, der bliver af afgørende klimapolitisk betydning, såvel nationalt som internationalt.

Herhjemme skal Regeringen snart lande en central energiaftale, der bl.a. skal skitsere, hvor meget vedvarende energi, der skal være i vores forsyninger i 2030.

Internationalt går den afgørende såkaldte Talanoa-dialog imellem klodens lande ind i en vigtig fase i de kommende måneder. Det er en diskussion i FN-regi om, hvordan de enkelte nationer kan styrke deres aktuelle klima-ambitionsniveau.

Med de nuværende nationale klimamål, der er indberettet til FN, styrer verden mod en temperaturstigning på over tre grader. Derfor skal landene senest i 2020 have skruet væsentligt op for deres ambitioner. Mekanismerne til det skal udfærdiges under årets løbende Talanoa-dialog.

Ordet stammer i øvrigt fra Fiji og henviser til en proces, der er inkluderende og gennemsigtig.

Det hele kulminerer under det store FN-klimamøde, COP24 i Katowice i Polen, i begyndelsen af december.

Forinden, i oktober, vil FN-klimapanelet IPCCs længe ventede videnskabelige rapport om, hvordan verden kan nå det meget ambitiøse og måske i virkeligheden umulige 1,5 graders temperaturmål være udkommet.

På klimahøringen talte også Anne Olhoff, der står i spidsen for et partnerskab mellem DTU og FNs miljøprogram UNEP om den årlige og internationalt flittigt citerede såkaldte udledningsgab-rapport.

Hun skitserede nøgternt den kolossale udfordring, verden står over for i forsøget på at undgå at bryde gennem to-graders muren. Det vil bl.a. indebære, at verden allerede i 2030 skal udlede et helt Kina mindre end i dag, forklarede hun og fortsatte:

»Men hvis vi skal nå 1,5 graders målet, skal vi lægge et helt Indien eller EU oven i.«

Ligesom professor Richardson understregede hun, at menneskeheden efter 2050 med al sandsynlighed må anvende såkaldt direct air capture. Det vil sige suge CO2 ud af luften ved hjælp af teknologier, som knap nok eksisterer i dag.