»Hun har haft et problem med matematik siden første klasse.«

Det siger Flemming Orth, far til Maria Orth, som går i 8. klasse og har besvær med matematikken. Derfor har han valgt at lægge penge på bordet for, at datteren kan forbedre sit forhold til tallene. Pengene lægger han hos den private lektiehjælp My Academy.

»Skolen har sådan set været fin og imøde­kommende og har også i perioder stillet noget ekstraundervisning til rådighed. Men igen, de har jo begrænsede ressourcer,« siger Flemming Orth.

Datteren klarer sig godt i de andre fag lige på nær matematik og får derfor hjælp til regnestykkerne en fast dag om ugen, 120 minutter per gang i minimum 20 uger.

Spørger man Rune Sørensen, country manager ved My Academy, er Flemming Orth ikke et enestående tilfælde. For mange forældre vælger at give ekstra skillinger for, at deres barn flytter sig fra skalaens mindste tocifrede karakterer. Omkring 70-80 procent er elever, der har fag, hvor de ligger på 00 eller 02 og gerne vil op på middel, eller 9. eller 10. klasses­elever, som simpelthen bare gerne vil bestå faget.

Lektiecafeerne halter

Den omdiskuterede skolereform bød blandt andet på lektiecafeer på skolerne, som gav neglespisende adfærd hos de private lektie­hjælpsordninger. Fik de nu ikke noget at lave?

»Men vi fik meget mere at lave. Der var så mange skoler, hvor den her ordning slet, slet ikke fungerede,« siger Rune Sørensen.

»Nogle gange sidder de 60 elever med én lærer og det er ikke en lærer, der kan hjælpe dem, men blot en lærer, der ser, om de er der. Det er fint nok for de elever, der får 10, men for dem, der får 00 og skal have hjælp for at komme i gang, giver det slet ikke mening, og dem har vi haft rigtig mange af.«

My Academy har siden 2014 til i dag øget sit antal af folkeskoleelever med ca. 60 procent og har godt 1.000 folkeskoleelever.

Og den landsdækkende, private lektiehjælpsordning MentorDanmark underviste sidste år 50 9. klasseselever, og er i år oppe på knap 250 elever, fortæller direktør for Mentor­Danmark, Niklas Kany, som tilføjer, at ca. 75 procent af deres kunder er de såkaldt svage elever.

Læs også: Eleverne strømmer til privat lektiehjælp

Han peger på samme tendens med skolernes lektiecafeer som Rune Sørensen.

»Problemet er – det er i hvert fald min opfattelse – at pengene ikke rigtigt er fulgt med. Til at begynde med var det én lærer til mange elever, og det gjorde bare, at det var mere opbevaring end lektiehjælp,« siger han.

Flemming Orth formulerer det sådan:

»Det må ikke lyde som en kritik, for inden for de ressourcer, de har til rådighed, har de gjort det, de kunne, men den helt individuelle, målrettede indsats er skolen jo ikke gearet til.«

Lektier en tvungen del af skoleskemaet

Den nye undervisningsminister har trods de Konservatives modstand vedtaget, at lektiecafeerne bliver en tvungen del af skoleskemaet.

Det er en beslutning, som formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, stiller sig stærkt kritisk over for. Erfaringer fra Norge viser nemlig, at lektie­caféer ikke har den ønskede effekt, hvilket har fået nordmændene til at droppe de obligatoriske lektiecafeer.

»Det er et eksempel på, at man træffer en politisk beslutning uden at orientere sig om, hvilken viden, vi har på området. Man har været igennem et fuldstændig tilsvarende forløb i Norge, hvor man har dokumenteret, at tvungne lektiecafeer ingen effekt har.«

Læs også: Forældre: Børn skal ikke tvinges i lektiecafé