»Det handler om at være godt rustet til eksamen og klare sig så godt som muligt.«
Sådan forklarer den 24-årige jurastuderende på Københavns Universitet (KU) Louise K. Larsen, hvorfor hun som så mange af sine medstuderende har valgt at købe sig til privat undervisning.
Hun begynder snart på kandidatdelen på jurastudiet, og i løbet af bachelordelen har hun fem gange betalt cirka 600 korner for et weekendkursus, hvor hun har fået opgavetræning i skriftlige eksamener forud for, at hun skulle til eksamen.
Louise K. Larsen har svært ved at vurdere, om kurserne har forbedret hendes skriftlige præstationer. Men, som hun siger, så har det »meget med tryghed at gøre«.
»Jeg har været tilfreds med de fleste kurser. Om de har sikret mig bedre karakterer, kan jeg ikke sige. Men de har givet mig mere ro. Jeg har med kurserne gjort, hvad jeg kunne, for at forberede mig,« fortæller hun.
Fik anbefalet at få hjælp
Til at begynde med var hun ikke så begejstret ved tanken om at skulle betale ekstra for på den måde at gennemføre sine studier.
»Jeg startede med det udgangspunkt, at den undervisning, vi fik, måtte være nok til at klare eksamenerne. Så hele første semester var jeg ikke på kursus. Jeg er lidt modstander af, at et privat firma kommer og tilbyder betalende undervisning, når den undervisning, universitetet udbyder gratis, burde være nok,« siger hun.
»Men så hørte jeg fra medstuderende, at de fik meget ud af kurserne. De gav dem måske det ekstra, der skulle til for at komme igennem eller få gode karakterer.«
Ifølge hende er det alene firmaet Aspiri, der udbyder kurserne på jura, som mange af hendes medstuderende også benytter sig af. Aspiri tilbyder rabat ved køb af flere kurser.
»Men starter ikke på en uddannelse for at få gode karakterer. Man starter for at få en god uddannelse og et godt job bagefter,« forklarer hun:
Ønsker mere undervisning
»Men man er i konkurrence med sine medstuderende om de samme job. Og når man skal søge et job, tæller det, der står på papiret, meget, så hvorfor ikke tage et kursus, hvis man kommer til at stå bedre i konkurrencen af det?«
Hun har selv betalt for kurserne. Men mange andre får dem betalt, vurderer hun, akkurat som hendes forældre hjælper til med køb af f.eks. bøger.
»Hvis man siger, at køb af kurser og bøger løber op i noget, der svarer til en månedsløn som uddannet, er det måske ikke så meget i forhold til, at man får en gratis uddannelse,« siger hun.
Louise K. Larsen ser en sammenhæng mellem behovet for kurser og for antallet af undervisningstimer, såkaldte konfrontationstimer.
»Undervisningen er god nok, men der er for lidt af den,« siger hun.