MELANIA TRUMP (46)
USAs nye førstedame voksede op i en ydmyg boligblok i Sevnica i Slovenien under Den Kolde krig. Hendes far Viktor Knavs stod for handel med biler for en statsejet virksomhed og var kommunist.
Allerede som 5-årig begyndte Melania at stå model, og som 18-årig tegnede hun kontrakt med et modelbureau i Milano. Hun taler i dag seks sprog – italiensk, engelsk, fransk, tysk, serbo-kroatisk og hendes slovenske modersmål. Første gang hun kom til USA som model var midt i 90erne, og i 2006 blev hun amerikansk statsborger.


