WASHINGTON: Den kommende præsident Donald Trump er røget ud i en Twitter-storm, hvor flere af hans tilhængere beder ham om at stoppe med at bruge de sociale medier til at hævne sig på politiske modstandere.

Det er ikke alene hans udfald mod en af USAs ikon-skuespillere Meryl Streep, der har udløst shit-stormen. Det er en lang række tweets, Trump har kastet ud på de sociale medier de sidste mange dage med kritik rettet mod stort set alle fjender. Meryl Streeps angreb på Trump i hendes Golden Globes tale, hvor hun tog afstand fra Trumps angivelige gøren grin med en handicappet journalist i november 2015, var blot en af de tweets, hvor folk havde fået nok.