Kan du huske ham? I 2008 var han på forsiden af alle verdens aviser, og han blev pludselig et varmt navn i præsidentvalgkampen i USA.

Hans navn er Mikheil Saakashvili, og han var dengang præsident for Georgien og oplevede, hvad andre senere skulle opleve – pludselig stod Vladimir Putins kampvogne på den forkerte side af grænsen.

Historikere slås stadig om, hvem der havde skylden for, at det gik, som det gik, om det var Saakashvili, som overspillede sine kort og nærmest tiggede om en russisk invasion, eller om det var Putin, der bare var Putin.

Men på det tidspunkt syntes begivenhederne at bekræfte Mikheil Saakashvilis image i Vesten, en ny mand, en mulighedernes mand i de tidligere og rusttærede sovjetrepublikker. Han var uddannet i USA, han talte perfekt engelsk og perfekt neoliberalisme, og han var på rekordtid gået fra et job som advokatfuldmægtig i New York til præsident i Tbilisi.

Han var en af præsident Bush’ favoritpolitikere, og da Rusland i 2008 møvede ind i Georgien, krævede politikere som John McCain et amerikansk modangreb. Det skete ikke, og siden blev der stille om ham.

Men hvad er der egentlig blevet af Mikheil Saakashvili? Han fratrådte som præsident i 2012, og hans parti tabte valget, og hvad så?

Neongrønne tennissko og skrigrøde shorts

Vi har nu svaret. New York Times har fanget ham til et interview, og avisens fotografer har fotograferet ham iklædt neongrønne tennissko, skrigrøde shorts, blå polo og sorte filmstjernesolbriller og med cykel. Hvor? I Williamsburg, en bydel i New York som er kendt som hovedstad for alverdens hipstere, og Mikheil Saakashvili fremstår i interviewet som en af dem og med de karaktertræk, der kendertegner en ægte hipster:

Det er lettere uvist, hvor alle hans penge kommer fra, hans tøjsmag balancerer mellem kitsch og mode, hans fornemmelse for mad og drikke er eklektisk, og han har tilsyneladende ikke meget andet at give sig til end at gå til lunch, cykle, få massage og dyrke sig selv. En kort overgang forelæste han på Tufts University, og ifølge interviewet giver han den stadig som Tufts »senior-statsmand«, men ifølge universitetet udløb kontrakten med ham i maj.

Han hævder at være i kontakt med Columbia University om forelæsninger, men en forsker på universitetet siger til avisen, at man gør sig overvejelser både om »hans personlige optræden« og de juridiske aspekter. Det sidstnævnte refererer til den georgiske anklagemyndighed, som i juli i år sigtede ham for magtmisbrug og tyveri af offentlige midler, og i august beordrede byretten i Tbilisi ham varetægtsfængslet in absentia. Mikheil Saakashvili benægter selv sigtelserne og hævder, at de er politisk motiverede, og EU har også advaret den nuværende georgiske regering mod »hævntogt« mod politiske modstandere.

Men Mikheil Saakashvili tror stadig på en fremtid i georgisk politik. Når vælgerne indser, at de er blevet holdt for nar, vil han vende tilbage; hans kone og yngste søn bor stadig i Tbilisi, og han betragter stadig sig selv som leder af det næststørste parti i Georgien. Men indtil sin tilbagevenden har han travlt med at være den mest legemløse af alle fuldtidsbeskæftigelser, hipster.