Når familien Danmark mødes til julefrokost eller samles til den store børnefødselsdag hjemme hos mormor, så dukker et uhyre interessant spørgsmål ofte op, som har relevans for både unge og gamle. Det er tilmed et spørgsmål, som ofte sætter sindene i kog. Nemlig om den unge generation har det lettere og bedre end den gamle generation, og om det er økonomisk mere overkommeligt at få parcelhus, bil og børn i dag, end det var for 30, 40 eller 50 år siden. Ofte diskuteres det også ihærdigt, om den unge generation burde takke forældre og bedsteforældre for den levestandard, de har opnået.

Fordommene om disse spørgsmål er mange, og gennem tiderne har der da også udviklet sig stribevis af myter på dette område. Mest kendt er nok myten om 1968-generationen, der lagde ud som socialister og endte med kæmpe pragtvillaer i Hellerup og sommerhus i Hornbæk. Denne forgyldte årgang er også blevet kaldt for »græshoppe-generationen«, fordi de skulle have fortæret alt på deres vej – uden at dele noget med andre.

Rødvinsgenerationen er en anden gruppe, som blikket har været rettet misundeligt mod. Det var dem, som fik en flot uddannelse på universitet, da der ikke var adgangsbegrænsninger. Bagefter placerede de sig på dyre kontorstole i den offentlige sektor op gennem 1960erne og 1970erne, før arbejdsløsheden blev et problem. De købte hus, da renten løb langt efter inflationen, og realrenten efter skat var negativ. De levede på kredit, og det gik godt, nærmest bedre end nogensinde før.

Luske-generationen er et andet øgenavn for den del af befolkningen, der blev født under trange kår i slutningen af 1930erne, men derefter fik stort set det hele serveret på et sølvfad: Parcelhuset, en god uddannelse, en materiel overflod, som savner sidestykke i historien. Alt sammen anskaffet for lånte penge.

Falske påstande

Men alle disse myter er mere eller mindre usande, fastslår økonomisk overvismand og professor ved Københavns Universitet, Hans Jørgen Whitta-Jakobsen.

»Det er selvfølgelig en økonomisk fordel, at købe hus mens boligpriserne er lave og siden sælge det, mens de er høje. Det er også bedre at vokse op i en periode, hvor arbejdsløsheden er lav end høj. Men betydningen af dette bliver for langt de fleste overdøvet af det faktum, at produktiviteten vokser lidt år efter år, og velstanden dermed bliver større,« siger Hans Jørgen Whitta-Jakobsen.

Hans udsagn er ikke bare noget, der slynges ud af den blå luft. De økonomiske vismænd har således endda over flere omgange undersøgt nøje, om der er særligt store grupper af tabere og vindere blandt de generationer, som er født siden 1930, og som ventes født frem til 2030, altså i en periode på 100 år.

»Konklusionen er, at de unge vinder. De kan se frem til at få et økonomisk markant bedre liv end deres forældre,« siger Hans Jørgen­ Whitta-Jakobsen.

Professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet, som også har forsket i dette område, er enig, og siger, at det selvfølgelig betyder noget på kort sigt, om man kom ud på arbejdsmarkedet i 1993, hvor arbejdsløsheden var over 350.000, eller i 2006, hvor den var under 50.000.

»Men over tid kommer de fleste med på bølgen. Det er meget svært at finde lang­varige negative effekter på løn og beskæftigelse, selv for dem som starter på arbejdsmarkedet på et uheldigt tidspunkt. Nogle har det godt nok hårdere end andre til start. Men i gennemsnit er der ikke én gruppe herhjemme, der har det vedvarende dårligt, og som derfor er en slags tabt generation,« siger Michael Svarer.

Alle oplever med- og modvind

Michael Svarer tilføjer, at stort set alle op­lever økonomiske op- og nedture gennem et liv. Dem, der eksempelvis blev pint og plaget efter oliekriserne i 1970erne, fik siden hen også massiv medvind i de gyldne år fra 1990 til 2007.

På samme måde kan unge, der er blevet ramt af finanskrisen barske storme og uvejr de senere år, vente at komme til at opleve en højkonjunktur med gode muligheder for at få attraktive job og højere lønninger – før eller siden.

»Så der er ikke tale om, at store grupper systematisk får ar af økonomiske kriser. Men der er enkelte, som er uheldige og som i kortere eller længere tid får et ar. Evnen til at komme af med dette ar igen bliver bedre, hvis man har en god uddannelse og gode kvalifikationer,« siger Michael Svarer.

Beregningerne fra vismændene viser nærmest overvældende resultater, som underbygger konklusionerne om, at den unge generation nærmest helt systematisk gennem de sidste 100 år har fået det økonomisk bedre end deres forældre. De generationer, som blev født i de udpinte 1930ere, har således i snit tjent en indkomst gennem hele livet på to millioner kroner opgjort i faste 2010-priser.

Men livsindkomsten for de årgange, som kom ud på arbejdsmarkedet i 1950erne, er helt oppe på seks millioner kroner, og for årgangen født i 1995 med debut på arbejdsmarkedet i 2010erne ventes en gennemsnitlig livsindkomst på hele otte millioner kroner – fire gange mere end i 1930.

Men det stopper ikke der, for de årgange, som fødes i de kommende år, har udsigt til at få livsindkomster på mere end 12 millioner kroner – og dermed blive forgyldte som aldrig før. De 12 millioner er endda regnet om til 2010-kroner, så de kan sammenlignes med indkomsten hos tidligere generationer.

»Årsagen til denne voldsomme vækst i velstanden er den vedvarende stigning i produktiviteten, som har skabt grundlaget for en højere materiel levestandard,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Produktiviteten er steget omkring tre procent årlig fra 1948 til 2013, men har været aftagende i perioden. Det er dog langt fra sikkert, at den aftagende vækst i produktiviteten er vedvarende. Teknologiske fremskridt, øget handel med andre lande eller endnu mere uddannelse kan fremover løfte den årlige vækst i produktiviteten op, sådan at velstanden kommer til at vokse i et hurtigere tempo. Kun store pessimister afviser, at dette vil ske.

Boligmarkedet leverer velstand

Ud over de løbende op- og nedture i dansk økonomi spiller gevinster på boligmarkedet også en rolle for livsindkomsterne. Disse gevinster kan endda være ganske betydelige – for de heldige. De uheldige, som solgte bolig i begyndelsen af 1950erne, i midtfirserne efter kartoffelkuren og lige efter finanskrisen i 2008, led dog massive tab og høstede absolut ingen gevinster af den slags. Gevinster var der derimod i 2006, da boligpriserne sidst toppede. Her var kapitalgevinsterne på næsten 20 procent af bruttonationalproduktet (BNP), eller så meget som 380 milliarder kroner. Det er gevinster, der er tilfaldt alle dem, der solgte fast ejendom i disse år, mens lejere stod helt uden for dette spil om milliarder.

Det er personer, som er født sidst i 1950erne og sidst i 1960erne, der har fået de største gevinster på boligmarkedet, viser beregningerne fra vismændene. Gevinsterne skyldes, at boligpriserne siden dengang er steget med et par procentpoint om året ud over den almindelige inflation.

Men ud over de rene indkomster er det også vigtigt at se på, hvor meget der skal arbejdes hen over et liv.

Den årlige arbejdstid er nærmest raslet ned. Fra 1948 til 1990 faldt den gennemsnitlige arbejdstid med hele 34 procent, mens der ikke er sket det store siden. Det skyldes, at den ugentlige arbejdsuge blev sænket fra 48 timer til 37, mens antallet af ferieuger steg fra to til seks. Det tyder på, at arbejdslivet er blevet mere overkommeligt for unge end ældre. Men sådan er det rent faktisk ikke. Arbejdstiden er nemlig på vej op igen. Årgangen som fødes i 2030 har udsigt til at komme til at arbejde over 74.000 timer over livet. Det er markant mere end de 66.000 timer, som en person født i 1970erne skal arbejde gennem et helt liv. Stigningen hænger især sammen med, at aldersgrænsen for at modtage efterløn og folkepension i de kommende år sættes op. Det sker i takt med, at også levealderen stiger, og befolkningen generelt får det bedre i en højere alder.

Kvinderne kommer i gennemsnit til at arbejde 70.000 timer – langt mere end deres oldemødre, fordi erhvervsfrekvensen for kvinder fra 1930 til 1960 var uhyre lav. Så på dette punkt får de unge det værre end de ældre. De kommer til at arbejde mere hen over livet, hvilket givet vil være med til at holde liv i myten om den ældre generation, der levede et liv i sus og dus, og havde det meget bedre end de unge, dengang hvor mor gik hjemme og lavede sylte og stegte sild i eddikelage til familiens årlige julefrokost.

Velbekomme.