Ungdomspartierne er ved at færdiggøre forberedelserne til folketingsvalget, og mens de hvæsser knivene, forbereder flere af dem sig på at forsvare deres moderpartier til sidste blodsdråbe. Også selv om de er uenige i dele af moderpartiets politik.
Kig på dit ur og tæl så ned fra 480. Fra statsminister Helle Thorning-Schmidt siger ordet »folketingsvalg« fra Folketingets talerstol, vil der ikke gå flere end 480 sekunder – eller otte minutter – før de første VUere stopper folk på gaden med knitrende, lyseblå foldere og tale, der skal overbevise dig om at stemme på »Danmarks Liberale Parti«.
Selv om de 2.500 medlemmer af Venstres Ungdom langtfra altid er enige i det, moderpartiet gør og siger, så klapper de hælene sammen i de tre uger, folketingsvalgkampen varer, og har kun én ting for øje: At gøre Lars Løkke Rasmussen til statsminister.
På trods af, at medlemmerne af Venstres Ungdom generelt mener, at Løkke bør være mere liberal, og at han har en livsstil, som nogle har det svært med, så vil de forsvare ham til »sidste blodsdråbe«.
En af fodsoldaterne er 23-årige Poul Dose. Der er langt fra det, Venstre gør, til det, ungdomsafdelingen mener, der burde gøres, forklarer Poul Dose. Han er »bestemt ikke« enig i alt, Venstre gør.
»Jeg blev for eksempel sur, da jeg hørte, at Venstre ville redde DRs underholdningsorkester. Det, syntes jeg, ærligt talt var lidt for åndssvagt,« siger han.
Men den vrede bliver pakket væk til fordel for plakater, når Thorning udskriver valg. Idealerne går på pause, og Venstres Ungdom retter ind, lyder det.
Venstres Ungdom er for første gang i mange år Danmarks største ungdomsparti målt på medlemmer. Faktisk har foreningen ikke haft så mange medlemmer, som de har nu, siden 1999. Det betyder, at Venstre kan mobilisere omkring to og et halvt tusinde valgkrigere, når der skal hænges plakater op og synges slagsange i den kommende folketingsvalgkamp.
Målsætningen om, at VUerne skal være på gaden bare otte minutter, efter at folketingsvalget er udskrevet, er den første af mange i en drejebog for de tre ugers valgkamp. Drejebogen er ved at blive rettet til, og de sidste foldere er i trykken lige nu. Fra årsskiftet skal det alt sammen ligge klar.
20-årige Mie Dahl, som lige har meldt sig ind i ungdomspartiet, har også indstillet sig på at rykke ud i partiets tjeneste med kort varsel, når valget kommer, og det bliver nok en valgkamp, hvor der skal fokuseres lidt mere på politik og lidt mindre på personer. For et er spørgsmålet om DRs underholdningsorkester – et andet er spørgsmålet om formanden Lars Løkke Rasmussen, der har haft flere uheldige sager.
»Man vil vel altid fremhæve noget godt, som Lars Løkke gør, og når der er noget, som er mindre godt, vil man måske være tilbøjelig til ikke at fremhæve det. Sådan er det jo,« siger hun.
Mie Dahl og Poul Dose forestiller sig derfor begge, at de kommer til at svare på spørgsmål om Lars Løkke Rasmussens jakkesæt, underbukser og luksusrejser, når valget kommer. Men det er der råd for, mener Poul Dose.
»Vi tager jo altid paraderne op, når der bliver skrevet noget negativt om Lars (Løkke Rasmussen, red.) og Venstre. Så bliver man nødt til at argumentere imod ved at sige »hallo, det er ikke kun os, der har haft nogle lortesager, det har alle mulige andre også«,« siger han.
Derfor tror Poul Dose ikke, at det bliver et problem for Venstre eller Venstres Ungdom i valgkampen.
»Man kan vel altid sige, at ikke alle politikere er stuerene, og alle har deres lort at slæbe rundt på. Lars Løkkes tøjsag er forfærdelig, men sådan nogle sager har andre politikere også. Det er ikke kun os, der har en leder, som har lavet noget, der var skidt i medierne – det har alle sådan set,« siger han.
Landsformand for Venstres Ungdom, Jens Husted, er også bevidst om, at visse politiske forskelle skal lægges på hylden frem mod valget. VU mener ofte, at Venstre skal være endnu mere liberal, men det er en nuanceforskel, der ikke er plads til i et folketingsvalg, mener han.
»I de tre uger, valgkampen løber, er det ikke et spørgsmål om, hvor liberalt det skal være. Der er det et spørgsmål, om det skal være Socialdemokraterne eller Venstre i spidsen, og så vælger vi at slås for Venstre,« siger Jens Husted.
Selv om Venstres Ungdom med Jens Husteds ord »synker spyttet« under valgkampen, vil partiet også bruge valgkampen til at få flere medlemmer. Det er især førstegangsvælgerne, partiet sætter jagten hårdt ind på.
»For hver eneste af dem (førstegangsvælgerne, red.), der stemmer på et rødt parti, har vi fejlet. Jeg kan nok ikke garantere, at de alle sammen stemmer blåt, men jeg kan love dig for, at vi kommer til at slås med alt, hvad vi har for at sikre, at det sker,« siger Jens Husted.
»Vi føler jo, at vi har medvind derude, og vi kan se det på medlemstallene,« tilføjer han.
Venstres Ungdom er ikke det eneste ungdomsparti, der forbereder sig på at forsvare moderpartiet, når valget bliver udskrevet. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom skal måske ikke i helt samme grad forsvare formandens moralske habitus, men derimod anklager om løftebrud fra regeringen. DSU har mistet i omegnen af 3-400 medlemmer, mens Helle Thorning-Schmidt har haft nøglerne til Statsministeriet, og det er forbundsformanden, Alexander Grandt Petersen, ivrig efter at få vendt. Han havde håbet, at Socialdemokraternes regeringsmagt i stedet ville tiltrække unge mennesker.
»Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at efter regeringen er trådt til, er det ligesom flydt over med påstande om løftebrud, og så har frustrationen og skuffelsen over regeringen fyldt mere i den offentlige debat, end hvad der ville være godt for vores medlemstal,« siger han.
Han mærker tydeligt skuffelsen blandt unge, men mener samtidig, at der er stort gehør for socialdemokratisk politik og det, ungdomspartiet DSU står for.
»Det, at vi har haft en kritisk tilgang til regeringens politiske linje, har betydet, at vi har holdt fast i en del flere, end hvad tilfældet ellers ville have været. Vi har været den stemme, som mange unge socialdemokrater har haft behov for i en tid, hvor de ikke har kunnet genkende deres moderparti,« siger han og fortsætter.
»Vi har kunnet mærke, at i de perioder, hvor moderpartiet har mistet mange medlemmer, så har det slet ikke slået nær så stærkt igennem hos os.«
Medlemmerne af Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU) står i en anderledes og ekstraordinær situation. Ungdomspartiet har været igennem en rutsjetur i medlemstallet fra Villy-effekt til Vilhelmsen-exit.
Uroen spejles i medlemstallene, som ifølge landsformand Carl Valentin netop nu stiger for første gang i mange år. Det betyder, at SFU får en særlig opgave i at kapre unge stemmer under det kommende folketingsvalg, for dem har SF stødt fra sig.
»SF har stødt en ung generation fra i et vist omfang. Der er nogle unge tilbage, men det er jo tydeligt, at når vi har mistet unge profiler i Folketinget og Europa-Parlamentet, så har vi stødt en stor del af en ung generation fra,« siger han.
Derfor har de unge SFUere en opgave i at tale både ungdomspartiets og moderpartiets politiske projekter op, forklarer Carl Valentin, for indtil nu har medlemstallet været mere styret af, hvordan det går moderpartiet, end hvad de unge politikere egentlig mener.
»Vi har været meget påvirket af, hvad der er sket i vores moderparti. Hvis vi ser på udviklingen i medlemstallene, så har SFU haft det godt, når SF har haft det godt,« siger SFU-formanden.
På trods af den opgave, der ligger i at få de unge vælgere tilbage i folden og begejstre dem på ny, er Carl Valentin ikke bekymret for den kommende valgkamp.
»Vi får lidt flere indmeldelser end udmeldelser nu, og det er første gang, vi har set det i mange år. Vi er gået lidt tilbage, siden før vi kom i regering i 2011. Men vi kommer til at mangle nogle unge profiler i valgkampen,« siger han.
Konservativ Ungdom har på trods af moderpartiets kvaler holdt medlemstallet nogenlunde stabilt i løbet af de sidste par år. Her er der ikke meget, der adskiller unge og gamle konservative, lyder det.
»Det er overordnet de samme principper, vi vil fremføre i valgkampen. Vi siger måske tingene lidt hårdere, men det er overordnet det samme, vi gerne vil,« siger landsformand Mikkel Ballegaard.
Der er dog stadig nogle få steder, hvor ungdomspartiet er »konkret uenig« med sit moderparti.
»Men grundlæggende er vi enige om, at der skal være mere personlig frihed under ansvar. Vi mener det samme som konservative, men i Konservativ Ungdom vil vi gerne have, at det opnås hurtigere og siges mere skarpt,« siger han.
Radikal Ungdoms landsformand, Christopher Røhl Andersen, har en plan om både at promovere Radikale Venstres politik, men også at gøre opmærksom på, at ungdomspartiet mener noget andet end moderpartiet på flere punkter. Her er man klar en indsatser på konkrete politiske budskaber.
»Vi går til valget med vores eget fokus fra Radikal Ungdom. Vi vil kæmpe for mere uddannelse, grøn omstilling og det internationale ansvar. Det vil vi gøre med vores egen kampagne og udtryk,« siger Christopher Røhl.
Hvad den kommende folketingsvalgkamp skal byde på, har den radikale ungdomsafdeling dog endnu ikke besluttet sig for.
»Vi er stadig i gang med at finde vores endelige udtryk til valget, men klisteret på plakaterne er så småt ved at tørre, mærkesagerne er ved at tage form, og kampagneideerne har så småt slået rod. Så når valget kommer, er vi klar til at smide alt, hvad vi har i hænderne uden for politik,« siger Christopher Røhl.
