De indledende prisstigninger, som om et par uger rammer ejere af investeringsbeviser, vil på længere sigt blive vendt til et prisfald, vurderer flere af de politikere, der var med til at vedtage de ændringer, som fører til pris­stigningen.

Ændringerne trækker nemlig en del af omkostningerne ved at sætte penge i investeringsforeninger frem i lyset – og dermed også ind i at blive momsbelagt. Men åbenheden vil trække i den anden retning, mener blandt andre erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).