Højesteret var torsdag rammen om det opsigtsvækkende juridiske slagsmål mellem Aller Media A/S, der udgiver det skandaleramte ugeblad Se og Hør, og Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi, der efterforsker Se og Hør-sagen. Det skriver bt.dk.

I syv måneder har al bevismaterialet i Danmarkshistoriens største medieskandale været utilgængelig for politiet, fordi Aller Media har nægtet efterforskerne adgang med henvisning til det hæderkronede princip om kildebeskyttelse, som flere kilder er blevet lovet under tilblivelsen af historier på både Se og Hør og andre af husets titler.

Aller Media forklarede torsdag i Højesteret, at selskabet ønsker at bidrage til efterforskningen af Se og Hør-skandalen, hvor det er blevet afsløret, at en 45-årig it-specialist solgte kreditkort-oplysninger til bladet.

Men bladgiganten ønsker ikke, at politiet skal vide, hvilke andre kilder Se og Hør eller medievirksomhedens øvrige udgivelser har benyttet sig af.

Derfor har selskabet krævet, at først Byretten, siden Landsretten og nu Højesteret tager stilling til, om politiet overhovedet må gennemgå det beslaglagte materiale.

Under retslokalets lysekroner, foran dommere, med tilhørere og presse bag sig og iklædt en skinnende sort kappe gik Aller Medias advokat, Martin Dahl Pedersen, hårdt til statsadvokat Mohammad Ashan, som måtte høre på modpartens totale afvisning af, at politiets efterforskere skulle have lov til at kulegrave computere, ipads, telefoner og Aller Medias såkaldte ’redaktionelle bogholderi<saxo:ch value="226 128 153"/>.

»Der er ikke belæg for beslaglæggelserne,« sagde Martin Dahl Pedersen ifølge bt.dk.

Inden da havde Mohammad Ashan i stærke vendinger argumenteret for, at Københavns Vestegns Politi skal have mulighed for at gå ombord i det omfattende materiale, der blandt andet består af op mod ni millioner e-mail.

Højesteret afsiger kendelse i sagen 8. januar kl. 12.