Ringkjøbing Landbobank må endnu en tur i retten for at få en endelig afgørelse på sagen om kursmanipulation. Der var tale om to forhold, og de er begge ankede til en fornyet prøvelse.
Banken og dens medarbejder blev frifundet af tre enige dommere for kursmanipulation den 17. oktober ved byretten i Herning, mens frifindelsen for ikke at have indberettet en mistænkelig handel kun blev med to dommerstemmer mod en.
Nu har Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet - i daglig tale Bagmandspolitiet - anket begge forhold til Landsretten, oplyser banken.
Del:
