Eventyrlystne Pihl & Søn har i en lang årrække haft det meste af verden som sin arbejdsplads. Projekterne spænder lige fra prestigebyggerier i København til motorveje, havne og vandforsyningsanlæg i Caribien, Afrika og på Samoa i Stillehavet til vandkraftværker i Panama, Island og Grønland.
I flere år har Pihl hentet over halvdelen af sin omsætning på årligt fem-seks milliarder kr. på opgaver i udlandet. Men nu slikker den kriseramte danske storentreprenør sårene efter gevaldige tab på nogle af sine udenlandske eventyr.
Blandt de alvorligste tabsgivende byggeprojekter er et stort vandkraftværk i Panama i Mellemamerika, som var med til at sende Pihl i rødt i 2011, da koncernen fik et underskud på bundlinjen på 198 mio. kr. Det største underskud i Pihls historie.
Det så ellers lovende ud i november 2006, da Pihl og MT Højgaard sendte en pressemeddelelse ud om, at de sammen med franske Alstom skulle opføre et vandkraftværk i Panama.
Den samlede kontraktsum var på 2,1 milliarder danske kroner. Pihl og MT Højgaards andel af kontraktsummen var på 1,5 milliarder kroner.
En fed kontrakt skulle man tro, men undervejs – eller måske allerede i tilbudsgivningen og kontraktfasen – gik noget grueligt galt, for projektet har kostet både Pihl og MT Højgaard dyrt.
Årsregnskaberne fra Pihl og MT Højgaard fortæller ikke meget om, hvad der er gået galt, men det står klart, at projektet undervejs blev forsinket med i hvert fald et halvt år. Koncerndirektør i MT Højgaard Peter Kofoed vil gerne løfte lidt af sløret for, hvorfor det er gået så galt med byggeriet af vandkraftværket i Panama.
Ekstraomkostninger
»Projektet blev forsinket og pålagt ekstraomkostninger primært på grund af oversvømmelse, uro og konflikter i lokalområdet, og på grund af uenighed med bygherren om valg af en underentreprenør. Sidstnævnte betød, at vi måtte finde alternative løsninger til en del af anlægsarbejdet med meget kort varsel, hvilket medførte ekstraomkostninger,« siger Peter Kofoed.
Vandkraftværket skulle oprindeligt have været afleveret i maj 2010, men blev fra starten forsinket med næsten et halvt år på grund af manglende tilladelser. Med de øvrige forsinkelser betødet det, at det imponerende vandkraftværk først stod klar i sommeren 2011, da den panamanske præsident, Ricardo Martinelli, officelt indviede vandværket, som skal dække 15 procent af Panamas årlige energibehov.
Hvor store ekstraomkostninger MT Højgaard og Pihl har haft ved vandkraftværket i Panama, har det ikke været muligt at få oplyst eller grave frem. Men tabene har været så store, at de har slået kraftigt igennem på bundlinjen i begge entreprenørselskaber. En oversvømmelse af byggeriet i 2008 blev dog for Pihls vedkommede dækket af Pihls forsikringsselskab. Men Pihls tab på Panama-projektet kan dog anslås til mindst et par hundrede millioner kroner.
Pihl har siden 2008, år for år, nedskrevet værdien af sin 50 procents ejerandel af joint venture-selskabet med MT Højgaard, Changuinola Civil Works JV. Ved udgangen af 2011 var Pihls ejerandel bogført til en negativ værdi på godt 250 millioner kroner. Det er penge, som Pihl på et eller andet tidspunkt skal betale.
Børsnoterede MT Højgaard måtte i efteråret 2011 rykke ud med en nedjustering, blandt andet på grund af vandkraftværket i Panama. Og i 2011-regnskabet, der endte med et underskud på 260 millioner kroner, fortalte MT Højgaard, at det havde været nødvendigt med yderligere hensættelser til projektet i Panama.
Men de danske entreprenørselskaber er også blevet kompenseret for de uforudsete hændelser i et eller andet omfang. Da projektet undervejs viste sige at være betydeligt mere omkostningskrævende end ventet, rettede Pihl, MT Højgaard og Alstom et krav mod bygherren, AES.
Det resulterede i august 2011 i et forlig, hvor AES ifølge det amerikanske advokatfirma McCarter & English indvilgede i at betale 48,8 millioner dollar – med dagens kurs 280 millioner kr. – til Pihl, MT Højgaard og Alstom. Hvordan pengene er blevet fordelt mellem de tre er uvist.
Berlingske har fremsendt artiklen til Pihl, som ikke har kommenteret indholdet.