Nu blander en markant borgerlig stemme sig i regeringens interne uenighed om sandsugning i Øresund. Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund, går ind for at forbyde praksissen, hvor man henter sand op fra havbunden for at bruge det i byggeindustrien.

Dermed melder hun sig ind i en umage alliance bestående af de Konservatives miljøordfører, Mette Abildgaard, og Sveriges miljøminister, Karolina Skog fra Miljöpartiet de Gröna, samt organisationerne Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening, der alle ønsker en beskyttelse af naturen i Øresund.