Jurister, økonomer og pædagoger har stadig pensionskroner investeret i statsobligationer i problematiske regimer i Afrika.

Mens halvdelen af de kommuner, der sidste år havde investeret i landene, har trukket sig ud, har pensionskasserne valgt den modsatte vej.

Mængden af investerede kroner er fordoblet, så i alt 18 ud af landets 21 største pensionsselskaber placerer mere end 1,2 mia. kroner som ikke-øremærkede lån til statsbudgetterne i Nigeria, Elfenbenskysten, Senegal, Republikken Congo, Uganda, Gabon og Angola.

Per Bremer Rasmussen, der er administrerende direktør i brancheforeningen Forsikring & Pension, understreger, at branchen er blevet mere opmærksom på etikken i investeringer i statsobligationer.

»Investeringspolitikken besluttes i de enkelte pensionsselskaber. Så hvis der er sket en stigning, så må det bero på en vurdering af, at disse investeringer ikke er i strid med selskabernes etiske retningslinjer og de internationale konventioner,« siger han i en skriftlig kommentar.

Udviklingsorganisationer og ministre kom ellers på stikkerne sidste år, da det blev klart, at størstedelen af danskerne uden at vide det fik pensionsopsparinger eller kommunale skattekroner investeret som ikke-øremærkede lån til nogle af verdens mindst demokratiske og mest korrupte lande.

Kritikken gik overordnet på, at man lagde penge direkte i tvivlsomme lederes lommer uden at have opsyn med, hvad de gik til. Indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R) bad blandt andet kommunerne om at tænke sig godt om og være deres ansvar bevidst, og affødt af debatten signalerede daværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF), at landets største virksomheder – herunder en række af pensionsselskaberne – fremover årligt skulle redegøre for de dele af virksomheden, som kunne være et problem i forhold til menneskerettigheder, ligesom der ligeledes er ved at blive udarbejdet en bebudet vejledning for investeringer i statsobligationer i regi af Rådet for Samfundsansvar, men i samarbejde med investorerne.

Principiel diskussion

Arbejdet med vejledningen forventes afsluttet i efteråret, og mange pensionsselskaber venter på denne vejledning, før de vil overveje deres investeringsstrategi.

Selv om beløbet er lille i forhold til den milliardformue, som pensionsselskaberne forvalter, er diskussionen principiel, hvilket flere eksperter sidste år pointerede. Som det fremgik af gårsdagens Berlingske, har fem af de 11 kommuner, som sidste år investerede i obligationerne, valgt at trække sig fra investeringerne, som de ikke politisk kunne stå inde for.

Erik Kloppenborg Madsen, der er lektor i virksomhedsetik og CSR ved Aarhus Universitet, konstaterer, at presset på pensionsselskaberne må have været mindre end på kommunerne.

»Det er et mystisk signal, når man sammenligner det med, at kommunerne har solgt ud. Det er et udtryk for, at de ikke har ændret adfærd. Kommunerne er måske mere sensitive over for sådan en offentlig debat. Det giver mening, når det er et politisk system. På sigt tror jeg også, at pensionskasserne er påvirkelige,« siger han.

Det er ikke ulovligt at investere penge i disse lande, men det er en gråzone, som flere eksperter har fundet problematisk ud fra et etisk synspunkt.

For at understrege hvilken type regime det blandt andet var, pensionkasserne investerede i, rejste Berlingske til DR Congo. Her undertrykkes befolkningen systematisk af styret.

DR Congo er droppet

Reportagerne fra landet indebar blandt andet beretninger fra kvinder, der var blevet voldtaget af soldater fra regeringshæren FARDC og oppositionspolitikere, der blev fængslet og tortureret for deres regeringskritiske udtalelser. Ved gennemgang af pensionskassernes beholdning viser det sig nu, at de alle har droppet investeringer i DR Congo. AP Pension var et af de selskaber, som sidste år investerede i DR Congo. Det er ikke længere situationen.

»Der kommer sjældent røg af et bål uden ild, og vi har taget kritikken til os,« siger Søren Dal Thomsen, adm. direktør i AP Pension.

Pensionsselskabet vurderede sammen med sin kapitalforvalter Sydinvest, at udviklingen gik i den forkerte retning i DR Congo, og de trak sig derfor ud. Omvendt valgte selskabet at blive i Elfenbenskysten efter at have vurderet, at et valg sendte udviklingen på rette spor.

»Det er forkert at sige, vi har strammet op, men vi har øget vores opmærksomhed på det. Vi er meget bevidste om, hvad det er for nogle lande, der bliver investeret i, men det er stadig en problemstilling. For hvor går grænsen mellem at finansiere noget, du ikke vil være med til, og at hjælpe nogle lande ud af en krise? Det er en hårfin grænse at trække,« siger Søren Dal Thomsen.

Men selv om investeringerne er forøget overordnet, er der alligevel sket noget nyt i år. Flere pensionskasser har været for utålmodige til at vente på, at Rådet for Samfundsansvar og FN-organisationen UNPRI skulle blive klar med det arbejde, der skal lede til screeningsværktøj, og er derfor selv gået i gang med arbejdet. Det gælder blandt andre PFA, siger public affairs direktør Thomas Torp.

»Vi må erkende, at vi ikke var tilstrækkeligt opmærksomme på statsobligationerne,« siger Thomas Torp.

PFA frasorterer selv

Så nu har PFA etableret sit eget screeningssystem ud fra tre faser, hvor landene får en samlet score efter en række uafhængige faktorer. Det gælder for eksempel faktorer såsom demokrati, korruption, fred, menneskelig udvikling osv.

Thomas Torp giver som eksempel på, at systemet virker, at en investering på tre millioner kroner i nigerianske statsobligationer for nylig havde sneget sig ind i porteføljen. Men den fik de luget ud i, da de opdagede det, for Nigeria har ikke i øjeblikket en score, PFA kan stå inde for.

At pensionsselskaberne selv tager initiativ til screeningsmodeller glæder Lars Koch, der er politisk rådgiver for udviklingsorganisationen Ibis.

»Hatten af for det. Jeg synes, man skal passe på med at skære landene over en kam. Det giver god mening, at virksomhederne selv laver screening. Det vil også fungere som et pres på landet. Det lyder ret spændende,« siger han.

Investeringerne i statsobligationer er interessante for investorerne, da der er mulighed for at investere penge i højrisikoobligationer, der giver en høj rente og dermed et stort afkast, hvis pengene returneres. Og man kan konstatere, at der i høj grad er tale om udviklingslande.

Sidste år var alle landene nogle af verdens mindst demokratiske og mest korrupte målt ud fra uafhængige organisationers indeks som Freedom House og Transparency International.

Det er de fleste af dem fortsat. Men Senegal har i år ændret karakter til nu at blive anset som værende et »frit land«.