»Hvem har ansvaret for jeres familie­politik?«

Forsøger man at fange partierne til en snak om dét emne, bliver man hurtigt sendt i cirkulation i Christiansborgs telefonkabler og trådløse net. I flere partier er de folkevalgte selv i tvivl om, hvem der taler familiernes sag, og de skubber som i et spil »smørklat« det politiske ansvar frem og tilbage mellem børne-, familie- og socialordførere.

Men engang, i en ikke så fjern fortid, var der faktisk et egentligt familieministerium. Det var under den tidligere VK-regering.

I dag har Venstre-regeringen ikke et familieministerium, og politikken på området synes fragmenteret. Først sagde beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), at deltidsbeskæftigelse efter hans opfattelse var lidt for udbredt blandt børnefamilier. Den melding vakte opsigt, og siden klargjorde Venstres familieordfører, Jan E. Jørgensen, at det ikke var Venstres politik at regulere arbejdstiden for den enkelte.

I løbet af ugen har Berlingske desuden hørt en række eksperter, som efterlyser igen at få familiepolitik på dagsordenen og som samfund finde ud af, hvad vi vil byde vores børn. Og selv om en måling fra TNS Gallup viser, at tre ud af fire familier mener, at de selv står med ansvaret for at finde balancen mellem arbejde og privatliv, er flere partier nu også klar til at hjælpe.

Afhængig af hjælp

Partierne erkender, at finanskrisen måske nok trak fokus væk fra familiepolitikken, og der er bred politisk enighed om at kaste en redningskrans til de pressede børnefamilier. For selv om Danmark væksthjul nyder godt af, at danske forældrepar samlet set er de flittigst arbejdende familier i Europa, er det på længere sigt knap så heldigt, at forældrene har svært ved at jonglere både karriere og tid til de små.

»Noget af det vigtigste for os som forældre er, at vi ved, at vores børn har det godt, mens vi er på arbejde. Det kræver, at vi investerer i vores dagstilbud,« siger Socialdemokraternes familieordfører, Julie Skovsby, som vil øge kvaliteten af pasningen.

Hun forventer, at familiepolitik i højere grad vil vende tilbage som hovedemne på dagsordenen. Også selv om det ikke står på Venstres regeringsprogram.

»Under krisen har vi måske tænkt mere på, om mor og far overhovedet havde et job. Nu er vi ved at puste ud og se hinanden i øjnene,« siger Julie Skovsby.

I en TNS Gallup-måling for Berlingske svarer omkring hver syvende familie, at de er afhængige af andre for at få hverdagen til at hænge sammen. Især pasning og at hente eller bringe børnene mellem hjem og institution kræver ofte en hjælpende bedsteforælder, bror eller barnepige. Og uden dén håndsrækning har halvdelen af de adspurgte småbørnsforældre prøvet at hente poderne senere end planlagt.

Bedre pasningstilbud er også løsningen fra Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og SF. Sidstnævnte foreslår desuden at se nærmere på øremærket barsel og mulighed for flere fridage, når barnet lægger sig syg.

SF og Alternativet vil derudover oprette en timebank, hvor man kan opspare og hæve arbejdstid i forhold til sin livssituation. Det vil betyde, at man som barnløs kan opspare timer, som igen kan hæves, når storken kommer på besøg, siger Alternatives Caroline Maier:

»På den lange bane hjælper det jo ikke, hvis vi kører folk ned. Så skaber vi bare nye udgifter. Vi kan ikke få det til at løbe rundt i familien, når der hele tiden er to, der er ude at arbejde og tjene penge,« siger Carolina Maier og fremhæver partiets forslag om en arbejdsuge på 30 timer.

Arbejdsløse skal aflaste forældrene

Enhedslistens familieordfører, Maria Gjerding, efterlyser også et mere familievenligt arbejdsmarked med større mulighed for deltid eller orlov, flere sygedage og bedre barselsrettigheder. Arbejdsløse kan være nøglen til større rummelighed over for forældrene.

»Det er i virkeligheden lidt tosset, at der er familier, som er ved at gå midt over, samtidig med at vi har en masse arbejdsløse, som bare gerne vil have et job,« siger hun.

Enhedslisten ønsker desuden et opgør med børns lange dage i pasning. En holdning som både de Konservative og Liberal Alliance deler. Men her er svaret, at skatte­nedsættelser vil betyde større fleksibilitet.

»Skattenedsættelse er den bedste familiepolitik overhovedet. Når familierne selv råder over pengene, kan de i højere grad selv beslutte, hvad der skal til for at skabe balance. For eksempel at mor eller far kan gå ned i tid eller hyre noget hjælp,« siger familieordfører Mai Mercado (K).

Hvis familierne skal have mere frihed, er der brug for at opgør med det offentlige system, lyder opsangen også fra Liberal Alliances familieordfører Merete Riisager, der opfordrer blå blok til at gå forrest:

»Vi kan ikke længere give forældrene en bedre tilværelse ved at opfinde flere offentlige tilbud. Nu har familierne brug for, at der bliver givet noget tilbage til dem. Noget råderum til at kunne agere og indrette sig, som de vil.«