Det var inde i saunaen, at vi mødte ham. Senior-alfahannen, der sad lidt for tæt på og uopfordret kørte slagtilbud med gode råd til livet ad libitum.

Han kastede et krus koldt vand på kullene for »lige at sætte gang i det hele«. Den intense varme gav mig en uønsket lussing, mens han opløftet fortalte om sin rundtur til samtlige hoteller med et spa i Sydsverige og Danmark.