»På scenen skinnede solen altid på mig«
I et sjældent karriereinterview har Lily Weiding indvilliget i at fortælle om et liv i teater, film og radio, der begyndte for over 75 år siden.
I et sjældent karriereinterview har Lily Weiding indvilliget i at fortælle om et liv i teater, film og radio, der begyndte for over 75 år siden.
Lily Weiding debuterede under besættelsen. Hun var kun 17 år gammel, og hun spillede ved siden af Liva Weel.
Et interview med en af dansk film og teaters største og mest konsistent leverende stjerner gennem tiderne er lidt af en sjældenhed, men Lily Weiding, der er 92 år i dag, fortæller gerne om sin karriere som skuespiller, hvis blot hun kan undgå at åbne dørene for meget ind til privatlivet.