Fremgang og bedre tider blev i foråret ventet af stort set alle herhjemme. Men nu ser den spirende optimisme, som skulle have kastet en masse nye job og større velstand af sig, ud til at ende som lidt af en fuser – endnu engang.

Hvad der har stukket en kæp i hjulet, og hvorfor det hele nu går i stå, er der stærkt delte meninger om. Men professor emeritus Niels Thygesen fra Københavns Universitet, der er en af Danmarks førende eksperter i europæisk økonomi, ser kun en mindre og negativ påvirkning fra krisen omkring Ukraine og Rusland. Heller ikke den svagere vækst i BRIK-landene er noget, der vil dæmpe væksten i verdensøkonomien andet end marginalt, vurderer professoren.

»Det ser stadig ud til, at 2014 bliver lidt bedre end 2013, men ikke ret meget, og når væksten i Europa ikke kan komme i gang, skyldes det mere en række underliggende og langsigtede strukturproblemer. Europæisk økonomi svarer ikke på den meget lave rente og ekspansive finanspolitik, der blev ført i en periode. Det skyldes, at arbejdsstyrken falder, og beskæftigelsen kun vokser meget langsomt,« siger Niels Thygesen, der fortsætter:

»Der er også kommet en opbremsning i produktiviteten, som vi ikke helt kender årsagerne til, lige som virksomhederne ikke investerer nok. Det kræver ganske meget for at komme væk fra disse tendenser. Flere undersøgelser har peget på, at Europa med de nuværende strukturer ikke kan få en vækst på meget mere end én procent om året.«

Niels Thygesen tilføjer, at det næppe vil hjælpe ret meget, hvis Den Europæiske Central­bank (ECB) gør endnu mere for at presse renten yderligere ned.

»For renten er allerede meget langt nede. Det er politikerne, der skal gøre mere med strukturreformer. Men der er også et vist spillerum for finanspolitikken enkelte steder,« siger han.

Pas på overfortolkning

Professor Jesper Rangvid fra Copenhagen Business Shool (CBS) advarer mod at overfortolke tallene for den økonomiske vækst i andet kvartal, der viste et fald på 0,3 procent. Tallene for dansk økonomi i første kvartal var nemlig i den gode ende med en fremgang på 0,6 procent. Det svarer til en vækst over to procent og blev udlagt som en stor positiv overraskelse.

»Nu er der en tilbagegang på minus 0,3 procent i andet kvartal, som er i fare for at blive overfortolket lige så meget i negativ retning, som tallene fra første kvartal blev det i positiv retning. Der er store udsving fra kvartal til kvartal. Men det er klart, at tallene for dansk økonomi i andet kvartal er skuffende. Faktisk er de tæt på at være meget skuffende,« siger Jesper Rangvid.

Ifælge Jesper Rangvid er det ikke helt nemt at sige, hvad årsagen til dette er, for i april og maj var der ikke mange, der talte om krise i Ukraine og Rusland.

»Så et eller andet har gjort, at investeringer og forbrug ikke har udviklet sig som ventet,« siger Jesper Rangvid.

Det er ikke kun herhjemme, den er gal. Væksten har også skuffet i Sverige, Tyskland, Frankrig og i andre af de 18 eurolande. Det trækker ned herhjemme, da der er tæt sammen­hæng mellem dansk eksport og væksten i resten af Europa.

»Så dansk økonomi skuffer, fordi euro­landene skuffer. Hvorfor væksten i euro­landene så skuffer, mener nogle hænger sammen med, at finanspolitikken i Europa ikke har været lempelig nok. De henviser til USA, som har ført en mere ekspansiv politik. Men Storbritannien, som oplever pæn fremgang, har omvendt strammet sin finanspolitik ganske meget. Så det argument holder ikke helt,« siger Jesper Rangvid.

Vent og se med ECB

Professoren peger derimod på, at Den Europæiske Centralbank (ECB) har været mere forsigtig end centralbankerne i både USA og Storbritannien. Både Federal Reserve i USA og Bank of England satte renten lynhurtigt ned og begyndte også tidligt, mens krisen var under udvikling, at opkøbe obligationer i gigantisk omfang med de såkaldte kvantitative lempelser.

ECB har derimod alene sat renten ned og tilbudt bankerne billige lån gennem den såkaldte LTRO-aftale. Men mange af de europæiske banker har det så dårligt og mangler så mange penge, at de ikke har turdet låne penge ud af frygt for at få nye tab.

»Så pengepolitikken i Europa har ikke fået den ønskede effekt, fordi bankerne har det dårligt. I Storbritannien og USA, hvor banksektoren har haft det bedre, har penge­politikken virket bedre,« siger Jesper Rangvid.

Hvad der så skal gøres nu, kalder Jesper Rangvid for »et svært spørgsmål«. Men selv hvis der skulle komme nye pengepolitiske stimulanser fra ECB, tager det typisk seks til ni måneder, før de i bedste fald slår igennem på økonomien.

Så nogen snarlig og lynhurtig fremgang er næppe i sigte lige rundt om hjørnet, vurderer de to professorer.