Det druknede måske lidt i krigslarmen fra Ukraine, men weekendens EU-topmøde beskæftigede sig faktisk også med europæisk økonomi. Den giver anledning til »betydelig bekymring,« sagde stats- og regeringscheferne.
Det er ikke svært at se årsagen til bekymringen. Syv år efter, at finanskrisen ramte Europa, sidder kontinentet fast i en lavvækstfælde. Tyskland er ikke langt fra recessionen. Frankrig og Italien er i recession. Eurozonens samlede BNP har stået stille de seneste tre år.
Stats- og regeringscheferne lod det dog i første omgang blive ved bekymringen, men et særligt »eurotopmøde« til efteråret skal diskutere den økonomiske situation.
Topmødet er en lille indrømmelse til Frankrig, som i dagene op til sidste weekends topmøde havde talt kraftigt for særlige europæiske initiativer.
»Stagnationen i eurozonens BNP og risikoen for deflation kræver hurtige og store beslutninger,« sagde den franske europaminister, Harlem Désir, i fredags til avisen Les Echos, og det er så de beslutninger, Frankrig håber at få truffet på eurotopmødet.
Det er nødvendigt med »en lempelig og dynamisk pengepolitik, en koordinering af budgetterne, som tager hensyn til særlige omstændigheder og igangværende reformer, (og) en stærk europæisk støtte til offentlige og private investeringer,« sagde Désir.
Ikke nok at investere i
Den franske minister lægger reelt op til, at Frankrig skal have længere frist til at nedbringe sit statsunderskud, men han skal ikke regne med tysk opbakning.
Det eneste punkt, som Tyskland indtil nu har været parat til at imødekomme Frankrig på, er et initiativ taget i sommer af den kommende EU-kommissionsformand, Jean-Claude Juncker: Hans plan er et fælles offentlig-privat investeringsprogram på 300 mia. euro. Nye veje og jernbaner skal altså skabe vækst i Europa.
Det er dog ikke nødvendigvis nogen god idé, mener to fremtrædende italienske økonomer, Francesco Giavazzi og Guido Tabellini, som er professorer ved Universitá Bocconi.
»I visse lande vil et sådant program risikere at føre til korruption og forkert ressourceallokering,« advarer de to i et indlæg på det økonomiske webmedie lavoce.info.
De peger på, at der for det første ikke er meningsfulde investeringer nok til at opveje den manglende private efterspørgsel, og for det andet virker investeringsprogrammer for langsomt.
Det, man kunne gøre, ville være en koordineret og ufinansieret skattelettelse, skriver de, men det kan ikke lade sig gøre af politiske årsager – det vil sige Tysklands modstand. I stedet vil ECB blive nødt til at gennemføre en quantitative easing, altså trykke penge for at opkøbe statsobligationer og private obligationer, skriver økonomerne. Deres konklusion er, at vi hurtigt kan få mere end økonomien at bekymre os om:
»Det vil ikke virke. Europa vil forblive i en depression, som vil styrke de anti-europæiske følelser blandt borgerne.«