Halvdelen af de 65-årige danskere, der netop nu er på vej på pension, får under 4.150 kroner om måneden ud over de offentlige ydelser at leve for. Og 37 procent får under det halve af det beløb ud af deres egen pension. Det viser beregninger, som tænketanken Cepos har foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks tal for ratepensioner, livrenter, alderspensioner og LD-pension.

»Det fremgår, at der er stor spredning i pensionsformuerne blandt de 65 årige. 14 procent af seniorerne har ikke nogen privat pensionsopsparing overhovedet,« påpeger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

I den anden ende af skalaen har de rigeste 20 procent af seniorerne et pensionsdepot på ca. tre mio. kroner og derover. Med en opsparing på tre mio. kroner rækker pengene omregnet til en årlig livrente på 150.000 kroner resten af de leveår, som en 65-årig dansker i gennemsnit kan se frem til.

For at være blandt de ti procent med størst opsparing skal pensionsformuen være på mindst 4,4 mio. kroner, mens pensionsdepotet skal udgøre mindst 10 mio. kroner for at være i den mest forgyldte øverste procent. Her er den gennemsnitlige pensionsopsparing på knap 15,5 mio. kroner.

Forskellige problemer

Det er mildest talt forskellige problemstillinger, der gør sig gældende i toppen og bunden af skalaen. Selv små pensionsformuer udløser en aftrapning af først ældrecheck og dernæst folkepensionens pensionstillæg, og det kan gøre især opsparingen i de sidste arbejdsår til en dårlig forretning.

»Den reelle pensionsskat kan løbe op i 130 procent, fordi afkastet spises op af inflation, pensionsafkastskat samt indkomstaftrapning af pensionstillæg mv. Når en 60-årig bund­skatte­yder sætter 100 kroner i pension, får han kun 94 kroner udbetalt som pensionist,« siger Mads Lundby Hansen.

I den anden ende giver en pensionsformue på ti mio. kroner en årlig livrente på ca. en halv million kroner, som dels udløser topskat, dels allerede ved 385.000 kroner fjernede folkepensionens tillæg.

Lars Andersen, administrerende direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er ikke overrasket over spredningen.

»Det afspejler jo uligheden i samfundet, men i fremtiden vil folk på arbejdsmarkedet få en bedre situation end i dag, fordi de generelle pensionsordninger på arbejdsmarkedet stadig er under indfasning. Ingen nuværende 65-årige har indbetalt over et helt arbejdsliv. Så dem med stabil beskæftigelse vil få en større pensionsopsparing i fremtiden,« siger han.

Bortset fra det illustrerer beregningerne for ham, at ATP og folkepension stadig er meget nødvendige for en stor del af befolkningen, der ikke har egen pensionsopsparing. Men det kan ændre sig i fremtiden, fremhæver Mads Lundby Hansen.

»En måde at ændre på det, så man får flere selvforsørgende pensionister i fremtiden, er at introducere obligatorisk pensionsopsparing. Dermed kan alle få en mere betydelig pensionsformue,« siger han.

Artiklen fortsætter under grafikken

Obligatorisk opsparing

Regeringen er netop kommet med et forslag om en obligatorisk pensionsopsparing på en kvart procent af løn eller overførselsindkomst i 2019 voksende til to procent i 2026, hvilket Cepos mener er den rigtige vej at gå.

» På sigt bør opsparingen være på 2.000 kroner om måneden. Dermed får alle en pensionsformue på halvanden million kroner, hvilket giver en livrente på 75.000 kroner om året svarende til pensionstillægget. Det kan dermed fjernes,« siger Mads Lundby Hansen.

Lars Andersen mener derimod, at det bliver svært at finde pengene for dem, der har mindst.

»Når du er nede på pristalsregulering af din ydelse og så oven i købet skal indbetale til pension, så bliver de presset for hårdt,« siger han.

Regeringen vil med et andet forslag fjerne det problem, at de sidste års indbetalinger ædes op af modregning.

Det går ud på i de fem sidste år på arbejdsmarkedet at hæve den mulige indbetaling på en aldersopsparing, der ikke modregnes i offentlige ydelser.

»Men det vil kun forstærke uligheden, fordi det kræver en vis indkomst at kunne indbetale op til 100.000 kroner om året til pension. Det kan almindelige mennesker ikke,« siger Lars Andersen.

Regeringen har dog udskudt hovedparten af en løsning ved blot at afsætte en pulje på 2,5 mia. kroner årligt til håndtering af samspilsproblemet i den næste jobreform i efteråret 2017.