Hvorfor har butikkerne ret til at bestemme salgsprisen på en trøje, en porcelænskop og en leverpostej? Forbuddet mod prisdiktater stiller erhvervsfolk og konkurrenceeksperter spørgsmålstegn ved, efter at Royal Copenhagen er kommet i problemer.
Hvis en kongelig porcelænskop fra Royal Copenhagen koster 699 kroner i butikken, hvem har så bestemt prisen?
Det har butikken. Hvis mærkevareleverandøren forsøger at blande sig i salgsprisen i butikken, så kan konkurrencemyndighederne komme efter den. Overtrædelsen af forbuddet mod bindende videresalgspriser kan give bødestraf til mærkevareleverandøren, bødestraf til de ledende medarbejdere og ridser i troværdigheden.
Men er det nu rimeligt, at en virksomhed skal trækkes igennem sådan et forløb? Det spørgsmål rejser danske erhvervsfolk og konkurrenceeksperter nu. Deres indspark kommer, efter at Royal Copenhagens tidligere topchef Mads Ryder har fortalt usædvanligt åbent om en priskamp med Imerco, hvilket denne uge fik Konkurrencestyrelsen til at reagere.
I dagligvarebranchen er leverandørerne underlagt samme konkurrencelovgivning som Royal Copenhagen. Det betyder, at mærkevareleverandører ikke må bestemme salgsprisen i Føtex eller Superbrugsen på en leverpostej eller en flaske ketchup. Det er et regulært og voksende problem, mener dagligvareleverandørerne.
»Dagligvarehandelen har i stigende grad introduceret deres egne mærker, de såkaldte private labels, og det betyder i realiteten, at detaillisten både må sætte salgspriserne på sine egne produkter og samtidig sætte salgspriserne på vores produkter. Det er jo en udfordring for os, når vi i stigende grad konkurrerer med private labels,« siger Niels Jensen, CEO i dagligvareleverandørernes forening, DLF.
»Det er en klar ulighed, som vi gerne ser, at der bliver taget en debat om i Konkurrencestyrelsen og blandt politikerne. For er det rimeligt, at den ene part, detaillisten, må bestemme en masse i en situation, hvor vi konkurrerer, og hvor vi som leverandør ikke må bestemme særligt meget?« siger Niels Jensen.
Som leverandør må man gerne udlevere en liste over »vejledende« salgspriser til forhandlerne. Men leverandøren må ikke kræve, at vejledningen bliver fulgt. På tværs af brancher er dog en række eksempler på, at leverandører har sat for klare rammer for, hvad produkterne skulle koste i detailkæden.
For kort tid siden fik dagligvarebranchen sin egen sag, da Unilever blev idømt en millionbøde for at kræve, at Coop Danmark og Netto ikke måtte sælges visse af koncernens isprodukter af mærket »Frisko« til mindre end den aftalte pris. Lignende sager har der været i smykkebranchen, hvor Georg Jensen fik en millionbøde og i hvidevarebranchen, hvor både Miele og BSH Hvidevarer har fået tilkendt millionbøder. I modebranchen bliver både Hummel og Bestseller i disse måneder gransket, fordi Konkurrencestyrelsen mistænker dem for have blandet sig i priserne i butikkerne. Alle sager har været på Konkurrencestyrelsens bord i 2013. Måske er der en tendens.
»Det kan jeg kun gisne om. Vi frygter, at det er relativt udbredt. Alene i år har vi haft fem sager, der er endt med bøder, om bindende videresalgspriser. Det er relativt meget på godt og vel et halvt år. Og vi har flere undersøgelser på vej,« sagde kontorchef fra Konkurrencestyrelsen Søren Bo Rasmussen i TV 2 Lorry oven på Royal Copenhagen-sagen.
Både fra Hummel og Bestseller lyder det kort, at de respekterer den danske lovgivning. Men det vil være nyttigt at diskutere, om loven er rimelig og opdateret, lyder det i dag fra modeleverandørernes største organisation, Dansk Mode & Textil.
»Der er grund til at tage op til revision, om lovgivningen i dag passer til den virkelighed, som vi befinder os i,« siger CEO Thomas Klausen fra Dansk Mode & Textil.
En af forandringerne i detailhandlen er, at store internationale e-butikker vinder frem, og når de kan sætte salgspriserne så lavt, som de selv vil, så er der en mulighed for, at de kan udkonkurrere mindre butikskæder og selvstændige butikker, som ville være bedre tjent med, at en leverandør kunne holde salgspriserne oppe.
Også blandt eksperter på universiteterne er der betænkeligheder over den lovgivning og Konkurrencestyrelsens mange nedslag på leverandører, der dikterer bindende videresalgspriser.
»Forbuddet er ugennemtænkt. Der er ikke teoretisk grundlag for at anse bindende videresalgspriser for skadelig. I mange situationer vil de direkte gavne forbrugerne. Det gør straffen så meget desto mere voldsom,« siger Christian Bergqvist, ph.d. og lektor i Konkurrenceret ved Københavns Universitet.
Han har tidligere har udtalt, at Mads Ryder formentlig kan få en personlig bødestraf i 100.000 kroner-klassen, hvis Konkurrencestyrelsen kan dokumentere ulovlige prisdiktater.
Berqvist har en lang liste af gode grunde til at være skeptisk over for den nuværende situation. Blandt andet lyder det fra ham, at prisbindinger kan være gode, hvis der er en »markedsmagt i begge omsætningsled«. Det kan muligvis have været tilfældet i priskampen mellem Royal Copenhagen og isenkræmmerkæden Imerco.
Også på Copenhagen Business School mener professor i industriøkonomi og institutleder Peter Møllgaard, at det er relevant at diskutere lovgivningen.
»Blandt fagøkonomer er der i dag en udbredt skepsis, om lovgivningen er meningsfuld. Loven burde tillade, at man sag for sag afgjorde, om bindende videresalgspriser er et problem,« siger Peter Møllgaard.
Han opfordrer til en nuanceret undersøgelse og debat om bindende videresalgspriser.
»Bindende videresalgspriser kan være problematiske i nogle sammenhænge – eksempelvis, hvis det sker som led i en karteldannelse, hvor praksis er udbredt i en branche.«
»Men«, lyder det fra professoren, »man kan i andre tilfælde argumentere for, at bindende videresalgspriser er en fordel for forbrugerne: Hvis der i forvejen er en stærk konkurrence på området, så kan det jo være meningsfuldt, at en mærkeleverandør får mulighed for at prissætte sine produkter højt, så det bliver muligt at opretholde et højt niveau i både produktkvalitet og service,« siger Peter Møllgaard.