Tidligere porcelænsboss kan få bødestraf
Hvis Royal Copenhagen har dikteret salgspriserne hos Imerco, kan virksomhedens tidligere topchef blive straffet med bøde. Den nuværende ledelse afviser lovbrud.
Hvis Royal Copenhagen har dikteret salgspriserne hos Imerco, kan virksomhedens tidligere topchef blive straffet med bøde. Den nuværende ledelse afviser lovbrud.
Tidligere topchef i Royal Copenhagen, Mads Ryder, kan blive stillet personligt til ansvar og straffet med bøde. Det kan blive konsekvensen, hvis det viser sig, at han og øvrige medarbejdere i Royal Copenhagen har presset Imerco til at holde salgspriserne på kongeligt porcelæn kunstigt oppe, som beskrevet i går i Berlingske Business.
Ledende medarbejdere får ofte et hak i tuden fra konkurrencemyndighederne i Danmark, hvis virksomheden har bevæget sig på den forkerte side af lovens linje, viser tidligere sager.
»Konkurrenceloven gælder både virksomheder og personer. Det er relativt normalt, at en overtrædelse kan give en bøde til virksomheden samt til en eller flere personer i ledelsen,« siger Søren Bo Rasmussen, kontorchef i Konkurrencestyrelsen.
Konkurrencemyndigheden i Danmark har flere gange bevist, at den gerne går efter konkrete personer – også i sager, hvor en mærkevareleverandør har krævet bestemte salgspriser i butikkerne. To ledende medarbejdere fra BSH Hvidevarer, der står bag mærkerne Bosch og Siemens, og to ledende medarbejdere fra hvidevarekoncernen Miele har tidligere i år fået bøder på hver 20.000 kroner. Fælles for mærkevareleverandørerne var, at de havde blandet sig i priserne hos deres forhandlere. Virksomhederne skulle henholdsvis betale 1,5 mio. kroner og 1,2 mio. kroner i bøde.
I 2008 blev korn- og melvirksomheden »Valsemøllen af 1899« tildelt bødestraf på en million kroner. Samtidig fik direktøren en bøde på hele 100.000 kroner. Det skyldtes, at han havde indgået en ulovlig prisaftale med en forhandler.
Bøde kan undgås
Der er dog også eksempler på, at ledelser har undgået bøder, selv om deres virksomheder begik klare brud på konkurrenceloven. Både sølvsmedjen Georg Jensen og Unilever har i år accepteret millionbøder for ulovlige prisaftaler. I begge tilfælde havde ledelsen samarbejdet med Konkurrencestyrelsen om at opklare sagerne.
Hvis Konkurrencestyrelsen har succes med at dokumentere udtalelserne fra Mads Ryder, som fremkom på en konference forleden, kan det medføre bøde på 100.000 kroner for ham personligt og en millionbøde for virksomheden. Det påpeger Christian Berqvist, ph.d. og lektor i konkurrenceret ved Københavns Universitet. Han advarer dog mod at drage forhastede konklusioner.
»Man skal passe på med at lægge for meget i udtalelser til en konference. Det afgørende er, om Royal Copenhagen konkret har fremsat trusler og derved forsøgt at sikre en bestemt videresalgspris. Kun i dette tilfælde er reglerne overtrådt. Georg Jensen fik en bøde på en million kroner for det tidligere på året, og i en sag fra 2008 fik direktøren en personlig bøde på 100.000 kroner, da initiativet udgik herfra. Umiddelbart kunne udtalelserne fra Mads Ryder indikere det samme hos Royal Copenhagen,« siger lektoren fra Københavns Universitet.
Royal Copehagen afviser
Den nuværende ledelse hos Royal Copenhagen ønsker ikke at stille op til et interview om sagen eller om virksomhedens generelle prispolitik. Dog meddeler direktør Lotte Wamberg i en kort skriftlig meddelelse, at virksomheden ikke har overtrådt konkurrenceloven.
»Vi er forbløffede over, at Berlingske påstår, at Royal Copenhagen begår ulovligheder og rejser mistanker ene og alene på baggrund af udtalelser fra en tidligere direktør fremsat på en erhvervskonference og uden i øvrigt at foretage nogen nærmere undersøgelse af grundlaget for påstandene,« skriver hun.
Tidligere har Konkurrencestyrelsen fortalt, at styrelsen vil kontakte ledelsen hos Royal Copenhagen for at få en forklaring på Mads Ryders udtalelser på konferencen, men det bliver ikke nødvendigt, fastslår Lotte Wamberg.
»Påstanden om ulovlige prisaftaler har intet på sig. Da vi intet har at skjule, har vi tillige af egen drift rettet henvendelse til Konkurrencestyrelsen,« skriver Lotte Wamberg.