Måske var den allervigtigste lære fra torsdagens udgave af »Detektor«, at statistik kan være en taknemlig størrelse. At det i den endeløse jungle af statistikker, Danmarks Statistik publicerer hvert år, er muligt at finde lige præcis dén lille tabel, der bekræfter ens verdensbillede og ens politiske ståsted.
I TV-programmet, der faktatjekker påstande i den offentlige debat, havde man torsdag sat sig for at kigge nærmere på et ophedet skænderi mellem det tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic og Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund.
Søndag 7.januar krydsede de to klinger hos Clement Kjersgaard i programmet »Vi Ses Hos Clement«, hvor de to talte om indvandring og de udfordringer, der er knyttet hertil.
Undervejs fik Pernille Vermund sagt om indvandrerne, at »problemet er kommet ved, at vi har holdt hånden under dem, som ikke vil Danmark, som afviser vores værdier, og som også – desværre for en stor dels vedkommende – er kriminelle«
»Når du siger, at for en stor dels vedkommende er kriminelle, hvilke grupper tænker du så på der?« ville Clement Kjersgaard vide.
»Jamen det er jo primært indvandrere, desværre endnu mere efterkommere fra de muslimske lande,« svarede Pernille Vermund.
Og så kom Özlem Cekic på banen.
»Men det er jo ikke rigtigt. Og det ved du godt. Du turnerer rundt med den her fake news, og det har du gjort i så mange måneder. Jeg synes, det er så urimeligt for de borgere, der bor her. 97 procent med minoritetsbaggrund er ikke kriminelle,« sagde Özlem Cekic direkte henvendt til Pernille Vermund.
Siden har de to debattører fortsat udvekslingen på sociale medier.
Og det var altså den debat, Detektor forsøgte at finde hoved og hale i torsdag aften. Og konklusionen var for så vidt simpel nok: Begge parter havde ret på hver sin måde.
Når Pernille Vermund mener, at en stor del af indvandrerne og deres efterkommere fra muslimske lande er kriminelle, er det blandt andet med udgangspunkt i en opgørelse fra Danmarks Statistik, der viser, at 42 procent af mandlige indvandrerne fra ikke-vestlige lande, der er født i 1987, er blevet dømt for at overtræde straffeloven.
Danmarks Statistik kigger i den undersøgelse på i alt 1425 mandlige indvandrere, som er født i 1987, og ud af dem er det i alt 609, der har fået en dom
Da Detektor konfronterer Pernille Vermund i torsdagens udsendelse, medgiver hun, at det er et snævert udpluk, og at samme publikation fra Danmarks Statistik faktisk konkluderer, at ungdomskriminaliteten falder blandt ikke-vestlige indvandreres efterkommere.
Tilbage i november offentliggjorde Danmarks Statistik nye tal, der viste, at efterkommere af ikke-vestlige indvandrere har et kriminalitetsniveau, der er 219 procent højere end hele den mandlige befolknings tilsammen, hvis man ikke korrigerer for alder, hvilket synes at understøtte Pernille Vermunds grundlæggende pointe: Der er en udfordring med kriminalitet blandt indvandrere.
Og hvad så med Özlem Cekics påstand om, at 97 procent af indvandrerne med minoritetsbaggrund ikke har begået kriminalitet?
Ja, den holder sådan set også, som det fremgik af Detektor.
Tallene kommer fra bogen »Nydansk«, der skrevet af økonom og tidligere ansat i Udlændingestyrelsen Hjarn von Zernichow Borberg. Her viser han blandt andet, at i 2013 var det kun tre procent af indvandrere og efterkommere af begge køn fra ikke-vestlige lande, der blev dømt for at overtræde straffeloven.
Den gruppe, Borberg kigger på i bogen, udgør i alt 307.273 personer, og ud af dem havde i alt 9943 begået kriminalitet.
Også her afdækker Detektor de metodiske svagheder: Statistikken dækker kun over personer, der modtog en dom i 2013, og altså er personer, der f.eks. er dømt i årene inden og efter 2013, ikke med.
»Det er rigtig nok, men det ændrer ikke på konklusionen. Det kan godt være, tallet så bliver 96 procent, men det ændrer ikke på konklusionen: Det meget store flertal af ikke-vestlige indvandrere, de er ikke kriminelle,« siger Hjarn von Zernichow Borberg i Detektor.
Og så er vi tilbage ved begyndelsen. For som Detektor demonstrerer, har de begge ret, hvorimod Özlem Cekics beskyldning om fake news syntes ubegrundet. Detektor havde ikke held til at overtale det tidligere folketingsmedlem fra SF til at stille op, men i et interview med Berlingske står hun fast på, at det var rimeligt at beskylde Pernille Vermund for »fake news«.
Hvorfor stillede du ikke op hos Detektor i går?
»Jeg følte mig fuldstændig dækket af, hvad eksperten sagde. Det var ekspertens tal, jeg refererede til, og eksperten gik på TV og fortalte om sine tal. Det er ikke tal, jeg har opfundet.«
Men de tal, Pernille Vermund brugte, og som du kaldte fake news, havde jo ikke noget med din ekspert at gøre?
»Jeg refererer til de 97 procent, der ikke er kriminelle, og som eksperten understregede, var korrekte. Pernille Vermund refererer til et tal – også i jeres avis – som kun gælder én årgang, årgang 1987, og som skaber et billede af, at sådan er virkeligheden for alle. Det svarer til, at Lars Løkke skulle sige, at 42 procent er arbejdsløse, og når man dykkede ned i tallene, så viser det sig kun at være årgang 1987, der på et tidspunkt i deres liv havde været arbejdsløse. Det kan godt være, at tallet er rigtigt, men det gør jo stadig ikke, at man kan konkludere på den måde. Det bliver en fordrejning af virkeligheden, og derfor mener jeg også – som professor Vincent Hendricks (forfatter til en bog om Fake News, red) – at det er at plukke de kirsebær på træet, der passer til ens historie. For mig er det et udtryk for fake news.«
Statistik kan være en taknemlig størrelse afhængig af øjnene, der ser. Selvom 97 procent ikke er kriminelle, så er indvandrere og efterkommere overrepræsenteret i kriminelle statistikker. Så man kunne vel også gøre gældende, at du selv cherrypicker her?
»Jeg har ikke en eneste gang påstået, at der ikke var en overrepræsentation, fordi 97 med minoritetsbaggrund er ikke-kriminelle. Tallet for etniske danskere er 98,8 procent. Man behøver ikke være professor for at regne ud, at der er to procentpoints overrepræsentation. Men det ændrer stadigvæk ikke ved, at langt majoriteten med minoritetsbaggrund ikke er kriminelle, når tallet er på 97 procent. Det bør være noget, alle bør glæde sig over, i stedet for at man nærmest er ked af, at så mange rent faktisk overholder loven.«
Du har selv været frontløber og fakkelholder for en bedre tone i debatten, du har drukket dialogkaffe og talt for at respektere og tale pænt til sine politiske modstandere. Synes du selv, at du er et godt eksempel på det i det her forløb?
»Ja, fordi at være brobygger betyder ikke, at man skal tale dem, der dæmoniserer befolkningsgruppe, efter munden. Så tager man virkelig fejl. Som brobygger skal man tale de mennesker imod, der sætter befolkningsgrupper over for hinanden, og man skal insistere på at samtale om det, vi er uenige om. Jeg gør ikke andet end at opsøge mennesker, der sender hademails og sender trusler.«
»I øvrigt har jeg faktisk inviteret Pernille Vermund til dialogkaffe.«