»BZ er en spændende og vigtig del af danmarkshistorien, og jeg synes, at det er godt, at bevægelsen endelig bliver beskrevet. Jeg har læst alle Øvigs bøger og synes, at han er en meget dygtig dokumentarist. Jeg synes også, at han får mange spændende ting med denne gang. At DR bortcensurerede en hel udsendelse om BZ, fordi Aktive Lyttere og Seere synes, at udsendelsen var for positiv, var f.eks. nyt for mig. At politiet igen og igen fik lov til at bruge urobetjente til at banke selv små børn var også vild læsning. Alligevel er jeg glad for, at jeg sagde nej til at bidrage. Øvig har en hårdhjertet dokumentarisme. Hans nutidsspor går alt for langt i jagten på at nå frem til den sandhed, Øvig selv synes skal med. Og jeg finder karaktermordet på navngivne personer og hans konstruerede familiemetafor helt unødvendig og forkert.«

Hvad mener du med det?

»Jeg synes, at hele Øvigs forfatterskab har været styret af den samme agenda. Han vil beskrive et kreativt, idealistisk fællesskab, der forsumper i vold. Da han så indser, at han møder modstand mod den historiefortolkning, gør han en opfundet familiehistorie til forklaringen. Psykologiseringen i nutidssporet tager fuldstændig luften ud af hans beskrivelse af Weidekamp og hans boligpolitik.«

Øvigs bog beskriver et meget topstyret miljø, hvor nogle få udvalgte personer bestemmer. Er I ikke bare med til at bekræfte det billede, når I siger nej?

»Vi var en meget sammensat bevægelse fra børnemagtere over hashrygende troldeunger til de veluddannede og studerende. Imellem dem var der en masse kulturfolk, der drømte om at lave teater og musik. Nogle var bedre til at forhandle end andre. Nogle var bedre til at udtale sig end andre. Og vi var mange, der var glade for, at der var nogen, der turde stå frem og tage skraldet engang imellem. Om det var hierarkisk? Det oplevede jeg ikke. Så længe man ikke gjorde noget, der var i strid med gruppens overordnede værdier, var der meget stor rummelighed i BZ.«

Øvigs bog viser også en del af den vold, der udspillede sig, når de besatte huse skulle ryddes. Det er der vel intet forkert i?

»Nej. Der var vold, og vi var også selv chokerede over, at det udviklede sig, som det gjorde. Det var noget af det, der blev brugt mest tid på ved fællesmøderne. Vi diskuterede metoderne, og vi diskuterede om politiet havde den rigtige beskyttelse. Derudover er det Øvigs fejl, at han får det til at se ud, som om folk blev pressede til at bruge vold. Det passer ikke. Tværtimod gravede vi os ud af Allotria via en underjordisk tunnel og valgte selv at forlade Ryesgade. Der var flere lejligheder, hvor vi kunne have brugt vold men konsekvent lod være.«

Fortryder du, at du ikke deltog i bogen?

»Absolut ikke. Jeg har modtaget flere henvendelser fra Øvig, og jeg har fra starten været meget bevidst om aldrig at besvare dem. Det er jeg kun glad for. Havde jeg sendt et lang svar eller en begrundelse, ville jeg have set mig selv citeret i bogen i dag.«

Læs også Geyda Herding vurdering, Lotte Svendsens vurdering, Ulrikke Ottesens vurdering, og Adam Holms anmeldelse af bogen.