Den økologiske mælkeproduktion står for skud i Danmark, og det er ikke så fedt at være økologisk mælkeproducent, som det har været tidligere. En række økologiske mælkeproducenter har besluttet at skifte til konventionel produktion, dvs. stordrift, mens hver tredje økologiske mælkeproducent overvejer at gøre det samme.
Fra 1. januar 2015 har Arla Foods, Thise Mejeri og Naturmælk 25 økologer færre på leverandørlisten. I dag er der 370 økologiske mælkeproducenter i Danmark.
I dansk landbrug oplever frustrerede økologiske mælkeproducenter, at de i stigende grad er presset økonomisk, bl.a. fordi de har sværere ved at få økonomien til at hænge sammen eller ekspandere sig ud af problemerne. For de økologiske mælkeproducenter er vejen ud af den økonomiske klemme helt traditionel, nemlig at skifte til konventionelt landbrug. En af de »omvendte« er Palle Christensen, der ejer en mælkefarm nær Bredebro i Sønderjylland sammen med sin far. Han har investeret i byggeri af en ny stald til 400 køer, da indtjeningen på økologi i de seneste år var for lav. Christensen junior og senior har valgt at udvikle frem for at afvikle bedriften.
»Vi var glade for at være økologer. Gården gav ikke underskud, og havde økologien været en god forretning, var vi ikke skiftet til konventionel drift. Da vi stod foran en udvidelse, fandt vi ud af, at der var bedre økonomi i at skifte til konventionel drift. Jo større gården bliver, jo større bliver indtjeningen også,« siger Palle Christensen, mens køer brøler i baggrunden.
Han hører til gruppen af tidligere og nuværende økolandmænd, der har et stærkt ønske om ekspansion og vækst, altså mulighed for at udvide til storproduktion, så man som mælkeproducent kan få en væsentlig bedre indtjening. Og så er det nødvendigt at være konventionel landmand, mener nogle. Det råd får økologerne bl.a. fra rådgivere, herunder banker og realkreditinstitutter, der finansierer lån i landbruget.
I 1997 omlagde faderen, Arne Christensen, gården fra konventionel drift til økologi på grund af den bedre økonomi. Men 2013 blev der skiftet kurs på den sønderjyske gård. Efter at have ventet på en miljøgodkendelse i fem år, gav myndighederne i april familien på gården ved Bredebro grønt lys til at bygge en ny stald til 400 køer, og efterfølgende blev Palle Christensen medejer af gården.
»For at få finansieringen på plads valgte vi at lægge tilbage til konventionelt brug. Hvis vi skulle have fortsat med økologisk drift, kunne vi højst have haft 250-300 køer, fordi vi ikke havde jord til flere. Skulle vi udvide til 400 økologiske køer, ville det kræve en enorm investering på 15 mio. kr. i 100 hektar mere jord ud over de 300 hektar, vi drev og stadig driver,« siger Palle Christensen.
Før omlægningen oplevede familien Christensen, at omkostningerne til økologisk foder steg voldsomt, mens gevinsten ved at levere økologisk mælk faldt støt, men de konventionelle producenter havde fremgang.
»Vi regner med at få en merindtjening på næsten en mio. kr. og en meromsætning på 3,5 mio. kr. årligt, fordi vi har sat flere køer ind i stalden. Samtidig er produktionen pr. ko højere og udbyttet af planteproduktionen bliver væsentligt større,« siger Palle Christensen.
Det er ikke alle økologiske landmænd, der har råd til at købe mere jord. I hovedparten af tilfældene, hvor landmænd vælger at droppe økologien, er det landmændenes banker, der har rådet økologerne til at vende tilbage til konventionel drift.
Regeringen vil fordoble det økologiske areal i Danmark inden 2020. Men udviklingen trækker i modsat retning, da økologiske mælkeproducenter omlægger til konventionel drift. En rundspørge, Økologisk Landsforening har lavet, viser, at hver tredje af 123 adspurgte økologiske mælkeproducenter overvejer at gå tilbage til konventionel drift.