I bogen »Menneskets bestemmelse« skriver Lecomte de Noüy, at forskellen i menneskets og stenens bestemmelse ligger i valget. Stenens bevægelse er utvetydig, mens menneskets er tvetydig. Når stenen kastes i luften, er den bestemt af en determinisme, der mindst talt er bundet af en tilstand af »primus novus« – det mulige udfald. Når mennesket foretager en handling, er det bundet af valget – en slags frihed. Og i frihed er der afgørende øjeblikke.

Den frihed kan være en illusion eller udtryk for en meningsløs handling, men ikke desto mindre foretager vi mennesker på et øjeblik et valg, som får skelsættende virkning for vores eller andres liv.