BRUXELLES: Jean-Claude Juncker kom kritikerne i møde, da han onsdag ikke blot præsenterede de omdiskuterede flygtningekvoter, men også sendte klar besked om, at EU og Schengen-områdets ydre grænser skal styrkes, og at der skal gang i processen inden årets udgang.

»Vi skal styrke Frontex betydeligt og udvikle det til et fuldt operationelt europæisk grænse- og kystvagtsystem. Det er bestemt muligt. Men det vil koste penge. Kommissionen mener, at det er penge, som er godt investeret. Derfor vil vi foreslå ambitiøse skridt hen imod en europæisk grænse- og kystbevogtning inden udgangen af året,« sagde kommissionsformanden.

Dermed lægger Juncker op til en markant forandring af EUs grænseagentur, Frontex, der hidtil har haft mandat til at yde teknisk assistance til og have en koordinerende rolle i de medlemslande, som har haft behov for hjælp til at styrke kontrollen med de ydre grænser.

»Markante ændringer af vores mandat vil kræve ændret lovgivning. Det er helt op til Kommissionen, hvad den foreslår,« siger Izabella Cooper, der er talskvinde for Frontex, og tilføjer, at hun ikke vil spekulere i, hvad Kommissionen har af planer.

Med tusindvis af flygtninge og migranter, der krydser grænserne til Grækenland, Italien og Ungarn, har Frontex nok at se til. Grænseagenturet har kun godt 300 egne koordinerende medarbejdere, mens det er EU-landene, der skal stille grænsevagter og materiel som overvågningsfly og skibe til rådighed. I øjeblikket mangler der blandt andet grænsevagter til opgaverne i Grækenland og Ungarn, oplyser Frontex.

Kommissionen ønsker imidlertid endnu ikke at uddybe, hvad det er, den har i tankerne:

»Jeg er ikke i en position, hvor jeg kan kvantificere de penge og ressourcer, der bliver behov for, for at opnå det politiske mål, som formanden har annonceret. Men jeg synes, at det er en kraftfuld besked, som forbinder målsætningen om, hvad vi bør gøre internt i EU som svar på flygtningekrisen med målsætningen om, hvordan vi bør beskytte vores ydre grænser, som er lige så vigtigt,« siger EU-Kommissionens talsmand, Margaritis Schinas.

På spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet er penge til det i de aktuelle EU-budgetter, siger Schinas, at »der er muligheder«.

Ros fra hård kritiker

En af de hårdeste kritikere af Kommissionens migrationspolitik, Slovakiets premierminister, Robert Fico, var onsdag ganske positiv over for ideen om en markant styrkelse af Frontex.

Slovakiet har sammen med lande som Polen, Tjekkiet og Ungarn kritiseret EUs migrationspolitik for at være forfejlet og blandt andet argumenteret med, at obligatoriske flygtningekvoter blot vil trække endnu flere flygtninge til EU.

De fire centraleuropæiske lande har i stedet efterlyst et meget stærkere fokus på netop at beskytte EU og Schengen-områdets ydre grænser som den absolutte førsteprioritet, og Robert Fico roste udmeldingen fra Jean-Claude Juncker.

»Vi sætter pris på de foreslåede tiltag, herunder beskyttelsen af EU-grænser i Italien og Grækenland. Vi er klar til at bidrage økonomisk, og med en militær eller teknisk tilstedeværelse,« sagde Fico til Reuters onsdag og gentog så ellers sin kritik af flygtningekvoterne.

Ideen om et fælles grænsevagtsystem i EU er dog ikke ny, men har tidligere haft svært ved at vinde opbakning, fordi kontrollen med de ydre grænser er et nationalt anliggende.

Tilbage i 2014 fik EU-Kommissionen lavet et studie af mulighederne. Det foreslog, at man oprettede en helt ny enhed, der over en længere årrække skulle bevæge sig mod en centraliseret kontrol og overvågning af EUs ydre grænser bemandet med EU-personel. Dengang sagde en kilde i Kommissionen til mediet EUObserver, at det ville tage 20 år, før et sådan system ville være fuldt udviklet.

Kommissionen ser nu ud til i stedet at ville udbygge Frontex markant. Hvor langt Kommissionen er klar til at gå, vil vise sig, når Jean-Claude Juncker senere på året præsenterer sine »ambitiøse skridt« mod en fælles europæisk grænse- og kystbevogtning.