Immigration er på den internationale dagsorden selv i et indvandringsland som USA. Den amerikanske præsidentvalgkamp har indtil nu handlet om en eneste ting: USAs utætte grænse til Mexico og den deraf afledte ulovlige immigration til USA. Den amerikanske mangemilliardær Donald Trump har vundet en solid plads i førerfeltet som præsidentkandidat for Det Republikanske Parti ved at sige det, amerikanerne mener: At grænsen til Mexico ikke er bevogtet, og at det myldrer ind med ulovlige immigranter.
Selv om grænsen selvfølgelig ikke står åben for alle, så har amerikanerne et indtryk af et gennemhullet grænsesystem og gigantiske problemer, der hober sig op. Også selv om USA som et traditionelt indvandringsland med langt barskere vilkår for migranter end Europas velfærdsstater af samme grund har haft lettere ved at integrere migranterne. De tvinges nemlig til at finde jobs, de kan leve af. Men amerikanerne har mistet tilliden til, at det ellers tidligere velfungerende immigrationssystem hænger sammen, og de mener, at myndighederne lader stå til og ikke smider dem ud, der kommer ind ulovligt.
Så Trumps sejrsgang med et enkelt budskab – at få lukket grænsen totalt, få bygget en solid mur og få smidt 12 millioner ulovlige immigranter ud af landet – går rent ind i et befolkning, som mistænker politikerne for at se gennem fingre med indvandringen. Og det værste er, at politikerne indtil nu ikke har taget det alvorligt. Emnet har været oppe i de seneste fem præsidentvalg, og intet er sket.
Hvis man skal drage en åbenlys parallel til det, der sker i EU i dag, så står det tydeligt også fra valgkampen i USA, at folk er bekymrede, hvis ikke grænserne fungerer, som de skal – at være en sorteringscentral for de, der kan komme ind i landet lovligt, og dem, der ikke får adgang. Det er ikke et spørgsmål om for eller imod Schengen. Det er et faktum, at hvis et lands eller et områdes ydre grænser ikke fungerer, så vokser befolkningens mistillid til det politiske system. Hvis folk ydermere får det indtryk, at man fra officielt hold også er ligeglade, så skrider grundlaget for tilliden mellem befolkningen og de myndigheder, der skal håndhæve et lands nationale interesser.
Der er gået politik i indvandrerstrømmene i EU og i USA. For amerikanerne er det et ømtåleligt spørgsmål, fordi man som princip ønsker immigration. Men den skal være kontrolleret. USA er et land, der har budt fremmede velkommen. Men USA har også oplevet en sand strøm af ulovlige immigranter, som især i grænseregionen til Mexico har været så synlig, at folk har fået nok.
Så debatten lige nu foregår på begge sider af Atlanten med immigration og utætte grænser som hovedtema. Det viser, at grænsespørgsmål ikke er noget, man skal tage let på. Spørgsmålet om sikre grænser er også en balancegang. Alle ønsker samhandel og legale besøg uden alt for mange forhindringer. Men de seneste begivenheder i EU og i USA har vist, hvor skrøbelige grænserne er, hvis de kommer under pres. Derfor er grænsespørgsmålet sendt til serviceeftersyn i USA og i EU. For de nuværende systemer fungerer ikke i en globaliseret verden.