De unge strømmer til gymnasierne, der de seneste 15 år har slået sig fast som den suverænt mest populære ungdomsuddannelse herhjemme. Men trods elevboomet skal gymnasielærerne ikke undervise flere elever, som kommer fra kortuddannede hjem, end de skulle i 2001. Tværtimod. Gruppen af gymnasieelever er blevet mere ressourcestærk, og flere elever kommer fra hjem med fyldte bogreoler og mange uddannelser på CVet.

Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggør torsdag. Rapporten punkterer dermed opfattelsen af, at elevgruppen i gymnasierne skulle være blevet svagere og mindre homogen som følge af elevtilvæksten.

»Vores undersøgelse viser, at gruppen af gymnasieelever fra uddannelsesfremmede hjem er faldet, mens der til gengæld er kommet flere elever fra højtuddannede og ressourcestærke hjem,« siger evalueringskonsulent Thea Nørgaard Dupont fra EVA.

EVA har ikke kunnet undersøge, om der er kommet flere fagligt svage unge i gymnasiet i takt med elevtilvæksten. Det skyldes blandet andet, at der er indført ny karakterskala i perioden.

Men alligevel opfatter lærerne, at de hver dag må forholde sig til meget store faglige forskelle i deres klasser. Nogle elever er helt i top og skal konstant udfordres, mens andre elever stadig »tæller på fingrene, når de skal regne«, som en lærer forklarer. En anden lærer beskriver det således:

»Jeg er chokeret over, hvor dårlige de dårligste egentlig er. At min datter på ni år er bedre end nogle af mine 1.g’ere.«

Efter 12 minutter skal der ske noget

Men lærerne opfatter ikke elevernes store faglige forskelle som den største udfordring i undervisningen. Det, der især kan frustrere lærerne, er derimod nogle elevers manglende aktive deltagelse i undervisningen og deres manglende evne til koncentration og fordybelse.

»Nogle er meget engagerede og deltager aktivt, mens andre er passive og bliver fanget ind af Facebook, YouTube eller computerspil. Det er vanskeligt for lærerne og den klart største udfordring for dem. Vi observerede undervisningen på flere gymnasier og var overraskede over, hvor meget uvedkommende aktiviteter på computeren fylder, og hvor mange elever der var i gang med noget andet end undervisningen,« siger Thea Nørgaard Dupont.

Det er dog ikke lærernes vurdering, at det især er svage elever, der distraheres af computeren. Det gør også de stærke. Den manglende koncentration viser sig også ved, at flere lærere må tilrettelægge timerne med mange skift i aktiviteter for at holde elevernes opmærksomhed. Nogle klasser kan kun klare at arbejde på samme måde i 12-15 minutter. Så skal der ske noget andet.

Akademikerbørn med hænderne i lommen

Dorte Ågård, der er ph.d. ved Aarhus Universitets Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, mener heller ikke, at det især er de uddannelsesfremmede elever, der har problemer med at holde koncentrationen.

»Det er meget mere på kryds og tværs. Mange af mønsterbryderne har meget på spil og arbejder derfor koncentreret. Det handler om, at de op gennem deres skolegang har fået lært, hvad det vil sige at være elev, ligesom de har lært at koncentrere sig. Nogle akademikerbørn har haft det for let i folkeskolen, fordi de aldrig har været nødt til at tage hænderne op af lommen. De tror, at de kan være på Facebook i 1. og 2.g og så lave lidt i 3.g, men sådan spiller klaveret bare ikke,« siger Dorte Ågård.

Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen, mener, at det er nødvendigt, at lærerne i langt højere grad går ind og bestemmer, hvornår og hvordan gymnasieeleverne må bruge computerne i undervisningen.

»Jeg tror ikke, at eleverne kan styre det selv. Det er et ansvar, som læreren må tage på sig. Det er vigtigt, at læreren går ind og sætter nogle rammer og fungerer som klasserumsleder. Men det skal være i tæt dialog med eleverne, for hvis eleverne ikke har forståelse for rammerne, nytter de ikke så meget,« siger Annette Nordstrøm Hansen.