Carlsberg følger fortsat udviklingen i Ukraine med stor opmærksomhed. Bryggeriet erkender, at situationen er bekymrende efter EU og USA i går strammede sanktionerne over for russerne. De første negative konsekvenser for det danske bryggeri er den faldende russiske valuta og de vanskeligheder, den russiske økonomi kan stå overfor.

I går eskalerede situationen yderligere efter både EU og USA indførte sanktioner mod en række højtstående russere og ukrainere. De har alle forbindelser til weekendens folkeafstemning på Krim, der gav et overvældende flertal for, at halvøen skal overgå fra Ukraine til Rusland. Men både EU og USA fordømmer stærkt afstemning og kalder den illegitim.

For Carlsberg er det centrale ikke så meget udviklingen i Ukraine, men derimod det russiske marked, som er det danske bryggeris største enkeltmarked.

»Vores forretning kører i øjeblikket upåvirket. Vi er meget opmærksomme på situationen, og vi følger den tæt. Vi er selvfølgelig bekymrede over det, som sker,« siger pressechef Jens Bekke fra Carlsberg.

Carlsberg ønsker ikke at kommentere situationen yderligere på nuværende tidspunkt.

Siden prorussiske soldater har indtaget Krim, er sanktionerne væltet ned over Rusland. Både den russiske rubel og det russiske aktiemarked er faldet. Samtidig flygter udenlandske investorer fra landet, og Rusland kan nu være på vej ud i en økonomisk krise.

»Der er som altid mange mulige scenarier, der vil kunne udspille sig. Hvis Rusland kommer ind i en form for større recession, og privatforbruget falder, vil det ikke være godt for Carlsberg, og hvis vi ser en fortsat negativ udvikling i den russiske valuta over for euroen, vil det også være negativt for Carlsberg,« siger senioranalytiker Tobias Björklund fra Danske Bank.

Men det kan i yderste konsekvens blive langt værre. Som modsanktion mod EU og USA har russerne tidligere truet med at inddrage europæiske og amerikanske virksomheders aktiviteter i landet. Det vil være helt anderledes dramatisk for Carlsberg.

»Hvis vi ser en eskalering af sanktionerne, og Rusland i en eller anden form svarer igen med at nationalisere udenlandskejede værdier, så vil det ramme hårdt. Det er klart, at når vi estimerer, at Carlsberg henter ca. 35 pct. af EBIT i Rusland, vil det være meget alvorligt,« siger Tobias Björklund.

En nationalisering af vestlige selskabers værdier kan være imod den russiske forfatning og vil få store konsekvenser for russerne selv, fordi det i årevis vil få udenlandske selskaber og investorer til at holde sig væk.

Tobias Björklund vurderer dog, at det næppe ender så slemt.

»Man skal være forsigtig med at overtolke det, der sker. Hvis man tror på, at der kommer en mere eller mindre fredelig løsning angående Krim, dvs. tingene bliver stabiliseret, og Rusland kan forhandle med EU og USA, så vil vi nok se aktien komme hurtigt tilbage,« siger han.

I DI mener afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, at danske virksomheder i Rusland i første omgang har mest grund til at bekymre sig om Ruslands økonomi.

»Russerne har nærmest skabt en økonomisk krise for sig selv. Alt andet lige må man forvente, at efterspørgslen bliver påvirket negativt. Efterspørgslen efter alle former for produkter, herunder også danske, må man formode vil falde. Men der er ikke noget, som indtil nu begrænser danske muligheder for at drive forretning i Rusland,« siger Peter Thagesen.

Rusland blev for alvor vigtigt for Carlsberg, da det danske bryggeri i 2008 overtog den fulde kontrol med Ruslands største bryggeri Baltika. Men siden er det ikke gået som planlagt, og Carlsberg har været ramt af mange vanskeligheder på det russiske marked.

Først og fremmest har den russiske regering væltet besværligheder ned over bryggeribranchen. Siden 2009 er afgifterne vokset med 200 procent, der er kommet forbud mod at reklamere for øl, og antallet af salgssteder er skåret ned.

I fjor betød det at det russiske ølmarked faldt med otte pct.