Lige siden den unge farao Tutankhamons veludstyrede og -bevarede grav blev fundet i Egypten i 1922 har det ikke skortet på teorier om barnekongen tidlige død som 19-årig i 1323 f. Kr. Malaria, tuberkulose, spedalskhed, slangebid, sågar mord har været på tale.

Men nu mener kirurgen Hutan Ashrafian, som har specialiseret sig i historisk medicin ved Imperial College i London, at der var tale om en arvelig sygdom.

Ashrafian peger på, at Tutankhamon havde feminine træk i form af store bryster og brede hofter - ganske som hans formodede far Akhenaten og Smenkhkare, som formentlig var Tuts bror eller onkel. Også Akhenatens forgængere Amenhotep III og Tuthmosis IV havde - som dokumenteret af diverse statuer - usædvanligt store bryster og hofter, på trods af at de var mænd, og døde i en tidlig alder.

Hver af disse faraoer døde lidt tidligere end deres forgængere, hvilket ifølge Ashrafian tyder på en arvelig sygdom. Eftersom epileptiske anfald er kendt for at ændre den kønshormonale balance og netop tindingelappen har forbindelse med de dele af hjernen, som frigiver hormoner, mener Ashrafian, at der kan have været tale om tindingelap-epilepsi. Forskeren udbygger sin teori med at to af disse faraoer skulle have haft religiøse åbenbaringer, og religiøse forestillinger/hallucinationer er netop typisk for ofrene for tindingelap epilepsi.

Ashrafian mener, ifølge New Scientist, også at et epileptisk anfald kunne være en plausibel forklaring på, at der var brud på Tutankhamons ben.