I årevis har aviser, radio og TV kunnet fortælle historier om børn og unge, født af indvandrerforældre, der rykkes op med rode fra deres tilværelse i Danmark for at blive sendt til Mellemøsten eller Afrika. I nogle tilfælde havner de i lande og hos slægtninge, som de ikke kender.

Årsagen? Ja, i flere omgange har myndighedernes afdækning af sagerne vist, at forældrene har ment, at deres børn var ved at blive for »danske«. Derfor måtte børnene sendes væk fra Danmark.

Udover at adfærden hos disse indvandrerforældre blotlægger en afgrundsdyb afstand til det danske samfund, som de ellers har valgt at leve i, er deres beslutninger først og sidst et traumatisk indgreb i børnenes liv.

Nogle børn og unge får blot at vide, at de skal på sommerferie i det land, som forældrene kommer fra. Hvorefter de i årevis kommer til at leve som deporterede, der får endnu sværere ved at finde et ståsted i tilværelsen.

Andre – og det gælder især for pigerne – har oplevet, hvordan en sommerferie bliver indgangen til et tvungent ægteskab.

Står det til Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, skal der ikke produceres flere af den slags historier i fremtiden. Ifølge et nyt udspil fra de to partier skal opholdstilladelsen kunne tages fra forældrene, hvis de sender deres børn på genopdragelsesrejse. Børnenes pas skal også kunne inddrages, hvis der er mistanke om en forestående genopdragelsesrejse.

Muligheden for skrappere økonomiske og strafferetlige sanktioner skal undersøges. Endelig ønsker partierne en hotline, som de unge kan henvende sig til.

For S og SF er målet at beskytte børnene, men den socialdemokratiske udlændingeordfører, Dan Jørgensen, gør det også klart, at genopdragelsesrejserne kan være med til at radikalisere unge. Hvilket er endnu en grund til at stoppe trafikken.

S og SF var tidligere imod

Hvor vidt udspillet får effekt, er ikke til at sige. Flere integrationskonsulenter er skeptiske. Nogle frygter, at børnene rammes dobbelt, hvis forældrenes opholdstilladelse inddrages. Andre efterlyser en lov, som direkte forbyder genopdragelsesrejser.

Rent politisk er forslaget interessant, eftersom et så vidtgående skridt tidligere ville have været utænkeligt fra S og SF. Da Dansk Folkeparti i 2011 foreslog, at forældrenes opholdstilladelse konsekvent skulle inddrages i den slags sager, stemte S og SF sammen med de øvrige partier imod.

I dag tager DF venligt imod udspillet fra S og SF. Men DF-ordfører Martin Henriksen kan ikke undlade at bemærke, at S og SF er i gang med en 180 graders vending i forhold til tidligere tiders politik.

Det har Martin Henriksen ret i, for de to partier har lagt en ny kurs i udlændinge- og asylpolitikken. Det gælder først og fremmest, når det handler om at begrænse antallet af migranter og flygtninge.

Erkendelsen af, at antallet har stor betydning for integrationen bredte sig allerede, mens Helle Thorning-Schmidt var formand for Socialdemokratiet, og Villy Søvndal stod i spidsen for SF. Men i de seneste år er kursændringen blevet gennemført i fuld skala af Mette Frederiksen i Socialdemokratiet, mens Pia Olsen Dyhr i SF har fulgt med et pænt stykke ad vejen i SF.

Tættere på flertallet af danskere

Ved afslutningsdebatten forleden satte Mette Frederiksen selv en tyk streg under, at antallet af tilrejsende har afgørende betydning. »Hvis vi skal sikre en bedre integration end i dag, så er der en grænse for, hvor mange udlændinge et lille land som Danmark kan tage imod,« sagde hun.

Med adresse til de Radikale, Alternativet og Enhedslisten, der er imod de senere års stramninger, sagde hun, at Socialdemokratiet har respekt for, at andre partier slås for deres synspunkter. Hvorefter hun tilføjede: »Men der er en politisk tyngdelov. Et mindretal kan ikke påtvinge et flertal sine holdninger.«

Den nye linje hos S og SF afspejler en ægte erkendelse af udfordringerne med at få integrationen til at lykkes. Derudover har man formentlig blik for, at linjen bringer partierne tættere på holdningen hos det store flertal af danskerne, der støtter stramningerne af frygt for, at de økonomiske, sociale og kulturelle problemer forbundet med indvandring og flygtningestrømme vil vokse yderligere.

Hidtil har S og SF især set integrationen som et spørgsmål om at få indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet. Stribevis af rapporter dokumenterer, at for mange indvandrere og flygtninge står på sidelinjen til arbejdsmarkedet og lever på overførselsindkomst, hvilket ifølge Finansministeriet alene i 2014 udløste en regning på 33 milliarder kroner. Økonomisk har det derfor stor betydning, at flere med udenlandsk baggrund kommer i job.

Det nye er, at S og SF gradvis har sat kraft bag en mere værdibaseret offensiv mod parallelsamfund og indvandringsmiljøer, hvor der trives normer og værdier i modstrid med det omgivende danske samfund. Det gælder f.eks. i forhold til at blokere for, at en lovreligion får lov til at brede sig på bekostning af spillereglerne i Grundloven. Det handler om at gøre op med patriarkalske familiemønstre, hvor mænd dominerer og kvinder holdes i et jerngreb. Og det gælder altså nu også i forhold til at ramme indvandrerforældre, der afsporer deres børns mulighed for at blive en del af det danske samfund.

Set i dette perspektiv skriver det aktuelle forslag fra S og SF sig ind i den fortløbende historie om, hvor meget S og SF har rykket sig på få år.