Det er med et amerikansk samarbejde med Rusland som med ideen om Nordvestpassagen.
I princippet kan det lade sig gøre, men isen tør bare aldrig nok til, at det praktisk kan lade sig gøre.
Seneste eksempel udspiller sig i øjeblikket i Moskva, hvor russerne har inviteret fem lande til en konference om Afghanistan, men uden at invitere USA eller NATO.
Og hvis problemet så bare var en udeblevet invitation, men Rusland støtter også aktivt Taleban, den islamistiske organisation, som er i åben krig med USA og NATO i Afghanistan. Og den amerikanske øverstkommanderende i Afghanistan er ikke i tvivl om, hvorfor Rusland støtter Taleban.
»Jeg er overbevist om, at det er for at underminere USA og NATO,« sagde general John Nicholson ved en senatshøring i forrige uge.
Høringen var åben, og derfor var det ifølge NPR begrænset, hvad general Nicholson kunne komme med af konkrete og taktiske oplysninger, men følgende ordveksling siger noget om de efterretninger, som USA har om graden af samarbejdet mellem Rusland og Taleban.
Senator Bill Nelson, en førende sikkerhedspolitisk ekspert, sagde til general Nicholson:
»Hvis Rusland knytter sig til Taleban - og det er et venligt ordvalg - og hvis russerne giver udstyr til Taleban, og vi har beviser for det, plus andre ting, som vi ikke kan nævne i et åbent møde? Og hvis Taleban er associeret med al-Qaeda? Så hjælper Rusland indirekte al-Qaeda i Afghanistan?
»Sir,« svarede general Nicholson, »Deres logik er absolut korrekt.«
Den russiske optræden i Afghanistan er en af årsagerne til, at hele det sikkerhedspolitiske apparat uden om Trump-regeringen har så svært ved at tage den russiske tilnærmelse alvorligt. I dette tilfælde ligner en fjendes ven vitterligt en fjende. For Taleban var ved magten i Afghanistan og husede terrororganisationen al-Qaeda, da sidstnævnte i 2001 foretog terrorangrebet mod World Trade Center og Pentagon og dræbte 3.000 personer. USA invaderede Afghanistan og styrtede Taleban-regimet og har siden - i 15 år - været i krig mod Taleban og al-Qaeda i Afghanistan.
I september 2015 mødtes den daværende leder af Taleban og præsident Putin i Moskva, og siden har Rusland aktivt advokeret på vegne af Taleban, samarbejdet og forhandlet med dem og - jævnfør oplysningerne i senatshøringen - også ydet materiel støtte til Taleban »Talebans interesser er objektivt de samme som vores,« som den russiske Afghanistan-udsending, Zamir Kabulov, ifølge Washington Post sagde i december 2015.
Ifølge Kabulov handler de sammenfaldende interesser om kampen mod Islamisk Stat, som søger fodfæste i Afghanistan, men - siger amerikanerne - det er en stråmand af et argument. Det er ikke Taleban, som for alvor bekæmper Islamisk Stat i Afghanistan, men derimod den demokratisk valgte afghanske regering og NATO, og i løbet af det seneste år har de udryddet op mod 30 pct. af Islamisk Stats slagstyrke, heriblandt 12 topledere, og Islamisk Stats landområde er reduceret med 66 pct, fremgår det af amerikanske militærdokumenter.
Så afghanerne og amerikanerne har nogenlunde skik på Islamisk Stat, men Taleban-terroristerne er en anden historie, fremgår det. Ifølge en opgørelse fra det estimerede Long War Journal kontrollerer Taleban nu op mod 20 pct. af Afghanistan - og deres magt og militære kunnen er stigende, ikke faldende. Siden 2015 er antallet af distrikter under Taleban-kontrol steget fra 70 til 97 distrikter, skriver det militærfaglige medie. Og forbindelsen mellem Taleban og al-Qaeda er så tæt som nogensinde. I januar 2015 svor al-Qaedas leder troskab til Talebans emir, og Taleban accepterede troskabseden, og har siden og sidst i december 2016 brugt den i sin propaganda.
Eller med andre ord: Rusland yder politisk og - ifølge amerikanerne - økonomisk og militær støtte til Taleban og al-Qaeda, som USA har været i åben krig med siden 2001.
9.500 danske soldater har gjort tjeneste i Afghanistan, og krigen har kostet tæt på 3.500 allierede soldater livet, heriblandt 43 danske soldater. Danmark er det land, som i forhold til befolkningstal har lidt de største tab i Afghanistan.
