Nordkorea sætter nu hårdt mod hårdt forud for topmødet 12. juni i Singapore mellem landets leder, Kim Jong-un, og den amerikanske præsident, Donald Trump. Nordkorea truer direkte med at blive væk fra det vigtige møde, hvis ikke USA opfylder en række betingelser.

Det mere end antydes fra nordkoreansk side, at man er ganske træt af Trumps ensidige fokusering på landets atomare kapacitet, som USA har krævet skrottet under international kontrol. Nordkoreanerne siger også, at hvis USA mener det alvorligt med fred på den koreanske halvø, er de militære øvelser, der lige nu er i gang, ikke et tegn på respekt over for Kim Jong-un.

Så præcist bliver det sagt via mellemmænd i Nordkorea kun knap fire uger før topmødet, og Trumps forsøg på at tage æren for, at topmødet overhovedet bliver til noget, har desuden længe irriteret de nordkoreanske ledere.

I første omgang har Nordkorea aflyst et planlagt møde med Sydkorea, der skulle have fundet sted i dag. Den officielle begrundelse er, at øvelserne er en provokation så kort tid før topmødet. Men kritikken fra nordkoreansk side er rettet mod Trump, som alt for længe ifølge Pyongyang ensidigt har forsøgt at fremstille topmødet, som om det er Nordkorea og kun Nordkorea, der skal give indrømmelser.

Den nordkoreanske chefforhandler på det atomare område, Kim Kye Gwan, var mere end tydelig, da han på stats-TV sagde, at hvis »USA forsøger at trænge os op i en krog, vil vil ikke længere være interesseret i en dialog«.

Han sagde også, at hvis USA tror, at topmødet drejer sig om en ensidig atomafrustning af Nordkorea, tager den amerikanske præsident fejl. Kim Kye Gwan rejste også spørgsmålet om, hvorvidt Nordkorea vil acceptere først at nedruste og så først derefter få økonomisk kompensation i form af ophævede sanktioner og økonomisk støtte.

På trods af den skærpede tone fra Nordkorea side har det været ventet, at nordkoreanerne vil opstille en række betingelser forud for topmødet. Nordkorea har tidligere - også da Kim Jong-uns far og farfar regerede - stillet krav om økonomisk kompensation og har hævet barren for forhandlingerne - ofte med stor succes.

Det har da også været ventet, at nordkoreanerne ville forsøge at gøre deres position klar inden topmødet i håb om, at man kan presse Trump til store økonomiske indrømmelser. Og det har også hele tiden været det store spørgsmål, om Nordkorea virkelig ville opgive sine atomvåben - og hvad prisen for det ville være.

Diplomatiske kilder har tidligere sagt, at en af de ting, Nordkorea vil insistere på, er, at USA trækker sine godt 20.000 soldater væk fra Sydkorea og opgiver alle militære baser i området.

Det vil passe kineserne særdeles godt, fordi det vil betyde, at Kina militært kommer til at dominere området i langt højere grad, og et sådant resultat vil blive mødt med bekymring især fra Japan, men også fra Sydkorea. I så fald vil Kina blive den helt store vinder i magtkampen i regionen.

Men spørgsmålet er, hvordan Trump vil reagere på at få en kniv sat for struben, eftersom han allerede har lovet nordkoreanerne omfattende økonomisk støtte, hvis regimet opgiver atomvåben. I første omgang støtte til landbruget og til udbygningen af telenettet.

Trump har kaldt den nordkoreanske leder for »meget respektfuld«, og Kim Jong-un har fået det, hans forfædre kun kunne drømme om - et topmøde med en amerikansk præsident og ros i det offentlige rum, til trods for at Nordkorea er et af de værste regimer, når det kommer til spørgsmålet om menneskerettigheder.

Nordkoreanerne er også rasende over, at USAs nye udenrigsminister, Mike Pompeo, kort efter sit besøg i Nordkorea, hvor han forberedte topmødet mellem de to ledere, gav udtryk for, at Nordkorea ensidigt opgiver sine atomare våben.

Men hvad der er værre for Kim Jong-un, hvis man skal tro den nordkoreanske chefforhandler, Kim Kye Gwan, er, at Trumps nye sikkerhedspolitiske rådgiver, John Bolton, har sammenlignet situationen i Nordkorea med Libyen i 2004, hvor den libyske leder, Muammar Gaddafi, opgav sine våbenprogrammer, mod at sanktionerne mod landet blev ophævet.

Den sammenkædning er nok noget nær det værste, den nordkoreanske leder kunne tænke sig, fordi det er et af de mareridtsscenarier, der har luret i Kim Jong-uns baghoved - at ende som Gaddafi, som blev jagtet af en rasende befolkning, inden han til slut blev livkideret.

Da Bolton også ved tidligere lejligheder har talt om, at han går ind for »regimeskifte« i en række lande, er en sammenligning med Libyen noget, der bliver lagt mærke til i Nordkoreas øverste ledelse, hvor der altid er en frygt for et »asiatisk forår« i lighed med det arabiske.

Det store spørgsmål er således ikke, om det her er forhandlingstaktik fra nordkoreansk side, for det er det, siger flere diplomater. Spørgsmålet er, hvordan Trump vil reagere på det? Vil han give efter og opbløde de amerikanske krav inden topmødet. Det vil være det, alle holder øje med de kommende dage.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent