Hvem lækkede Helle Thorning-Schmidts skatteoplysninger til BT under valgkampen sidste år? Og var der tale om ulovlig politisk indblanding i en statsministerkandidats personsag?

Det er nogle af de spørgsmål, som landsdommer Lars Edslev Andersen, advokat Martin Simonsen og juraprofessor Niels Fenger de kommende måneder skal finde svarene på. Til sammen udgør de Skattesagskommissionen, som tirsdag indleder afhøringerne af 43 politikere, spindoktorer, journalister og topembedsmænd, der er involveret i den betændte sag.

- De skal først og fremmest finde ud af, hvad der egentlig er foregået. Hvem har gjort hvad, og hvornår, fortæller professor i forvaltningsret Claus Haagen Jensen, der selv sad i den kommission, som undersøgte urolighederne på Nørrebro i 1993.

Skattesagen begyndte at rulle i juni 2010, da BT afslørede, at Thornings mand, Stephen Kinnock, ikke betalte skat i Danmark. Skat København undersøgte sagen og frikendte Kinnock i en redegørelse på ni sider, hvoraf Thorning kun valgte at offentliggøre konklusionen.

Under valgkampen blev hele redegørelsen lækket til BT, der kunne afsløre, at statsministerkandidaten over en årrække uretmæssigt nød godt at sin mands skattefradrag. Skat meldte lækagen til politiet, da det er ulovligt at dele personfølsomme oplysninger.

Flere afsløringer fulgte, og i november 2011 kunne Politiken fortælle, at departementschef Peter Loft fra Skatteministeriet havde holdt møder med Skat København, mens sagen blev behandlet. Ifølge avisen havde Peter Loft endda forsøgt - stik imod reglerne - at få et særligt Kinnock-kritisk afsnit med i afgørelsen af sagen.{embedded type="node/feeditem" id="21995570"}

I december 2011 blev forhenværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) involveret, da Ekstra Bladet skrev, at hans spindoktor, Peter Arnfeldt, havde tilbudt avisen indblik i den fortrolige skatteafgørelse.

Pilen peger altså på Lund Poulsen og Arnfeldt som mulige ansvarlige for lækket til BT, og de to er også på kommissionens vidneliste. Men de skal kun afhøres, hvis de selv ønsker det. Ligesom hovedparten af vidnerne er de nemlig fritaget for vidnepligt, fortæller professor Claus Haagen Jensen.

- Det er umenneskeligt, hvis man forlanger af dem, at de skal sige noget, der bringer dem selv i fedtefadet. De vil heller ikke blive ramt af retlige sanktioner, hvis de ikke udtaler sig eller ikke udtaler sig i overensstemmelse med sandheden, siger han.

De »mistænkte« kan altså lyve uden at blive straffet - men der ligger et voldsomt pres på dem for at tale sandt, understreger Claus Haagen Jensen.

- Det er svært at forestille sig, at for eksempel en politiker kan leve videre i det politiske liv, hvis vedkommende har fortalt noget decideret forkert under afhøring af en undersøgelseskommission. Vi har jo en fri presse, der kommer efter den pågældende, fastslår han.

De første i vidneskranken er Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, og journalist Jan Kjærgaard. De 43 afhøringer ventes at vare et halvt år, og kommissionen har i alt to år til at udrede sagen.