Oprulningen af sagen bid for bid illustrerer et forløb, som på ingen måde udstiller hverken embedsmandsapparatet eller det politiske system på nogen særlig køn måde. Det ligner en beskidt politisk affære. Og i forhold til medierne har sagen flyttet afgørende grænser for behandlingen af såvel kildebeskyttelsen som politikernes private forhold.
Undersøgelseskommissionen skal forsøge at besvare to spørgsmål. 1) Hvem lækkede Thorning-Schmidts skattepapirer til BT? Om lækagen er lovlig eller ulovlig efterforskes af politiet, og det er ifølge udtalelser fra politidirektør Johan Reimann faktisk ikke helt klart, fordi der kan være tale om oplysninger af vigtig almen interesse, hvis f.eks. en statsminister snyder i skat. 2) Forsøgte nogen i Skatteministeriet - herunder tidligere minister Troels Lund Poulsen (V) eller hans spindoktor - at påvirke Skats afgørelse af Thornings skattesag? Hvis det viser sig at være tilfældet, er der tale om magtmisbrug af en kaliber, som vil være en skamplet på det danske demokrati, og et kæmpe blåt øje til Venstre. Så har vi en stor politisk skandale, med mange afledte konsekvenser.
MIDT I ALLE DISSE meget principielle spørgsmål dukker så nu en spektakulær sidevinkel op. Ægteparret Thorning-Kinnocks egen revisor, Frode Holm, har ifølge papirer afleveret til undersøgelseskommissionen under en samtale med Skat fortalt, at Stephen Kinnock skulle være biseksuel/homoseksuel, og at Thorning ikke ønskede at møde op i Skat og redegøre nærmere for sit familiemønster.
Da disse oplysninger kommer frem under undersøgelseskommissionens arbejde de kommende måneder valgte Thorning og hendes mand selv i går at gå ud i dagbladet Politiken med en erklæring, som dementerer den beskrivelse af deres samliv, som er leveret til Skat af hendes egen revisor. Men hvordan kan en erfaren revisor være blevet bibragt den opfattelse og hvorfor brugte han argumentet i det hele taget? Det savner vi svar på nu, hvor revisoren er som sunket i jorden. Det er god »damage control« af statsministeren og helt forståeligt af hensyn til hendes familie at gå offensivt ud med et dementi inden undersøgelseskommissionen kører i gang. Det vil Thorning kunne høste sympati på.
Men det er grænseoverskridende, at vi på statsministerens egen foranledning skal beskæftige os med Stephen Kinnocks seksuelle orientering. Det kan Thorning til gengæld hverken bebrejde medierne, embedsmændene i Skat eller oppositionen. Det kan hun bebrejde sin revisor. Ingen medier - heller ikke BT - har skrevet om de konkrete oplysninger fra skattesagen om mandens seksualitet, før statsministeren selv nævner det nu. Thorning vælger også nu at lægge hele skatteafgørelsen frem. Det kunne hun have hjulpet sig selv med at gøre på et meget tidligere tidspunkt, så havde hun aflivet meget mystik. For der står intet som helst personfølsomt i den ni siders afgørelse, bortset fra at vi kan se, hvor mange dage manden er i Danmark om året. Og hvem gider interessere sig for det, hvis både statsministeren og hendes mand i øvrigt betaler den skat, de skal.