Sidst EUs medlemslande skulle blive enige om budgettet, tog det ikke færre end 29 måneder. Fredag tager stats­minister Lars Løkke Rasmussen og hans kolleger fra de andre europæiske hovedstæder hul på slagsmålet om det næste budget for EU. Og der er udsigt til kollision, som en højtstående EU-embedsmand udtrykte det før mødet:

»Antallet af medlemsstater, der er imod et større budget, er ikke imponerende, men de er til gengæld meget stålsatte,« lød det.

Storbritannien skyder i dag flere penge ind i budgettet, end de får tilbage. Hullet, som netto­bidragsyderen efterlader sig, har form som 13 procent af det nuværende årlige budget for EU.

Det forlyder fra førnævnte højtstående EU-embedsmand, at budgettet, den såkaldte flerårige finansielle ramme kaldet MFF, har det med at være »stærkt splittende« landene imellem. Og der er intet, der tyder på, at det bliver lettere at finde en løsning for det budget, der skal gælde efter 2020.

Topmødet fredag finder sted uden Stor­britannien og er uformelt. Det betyder, at der ikke skal træffes nogen beslutninger. Men selv om embedsmænd i EU har udtrykt håb om, at ingen stats- og regeringsledere møder op med ultimatummer, er linjerne allerede trukket hårdt op.

Danmark kan ligesom Holland, Sverige og Østrig slet ikke forestille sig at sætte bidraget op. Finansministeriet oplyser, at Danmarks holdning er den samme, som den hele tiden har været. I januar sagde finansminister Kristian Jensen (V) for eksempel til Politiken:

»Det nytter ikke noget, at Danmark skal bidrage mere, når EU bliver mindre. Når EU bliver mindre, skal budgetterne også blive mindre,« lød det.

20 milliarder af sted

EU-Kommissionens holdning til budgettet peger den modsatte vej. Kommissionsformand Jean-Claude Juncker sagde i januar, at det ikke ville være realistisk at bevare budgettet under en procent af EUs bruttonationalindkomst, sådan som det har været hidtil.

Det er også en del af EU-Kommissionens forslag, at de rabatter – som den britiske premier­minister Margaret Thatcher i 1980 opfandt med ordene: »Jeg vil have mine penge tilbage« – skal forsvinde. En håndfuld EU-lande – herunder Danmark – nyder godt af rabatten i dag.

Indtil videre har finansminister Kristian Jensen sagt, at det ikke giver mening at tale om rabatordninger, før man ved, hvad man skal betale. Den udmelding er stadig gældende, bekræfter Finansministeriet. Danmark er ligesom Storbritannien nettobidragsyder. Efter rabatten bidrager Danmark med ca. 20 milliarder kroner årligt til EUs budget. Herfra ryger der gennemsnitligt ca. 12 milliarder kroner tilbage til alverdens projekter og aktiviteter i Danmark.