Et af Novo Nordisks centrale holdepunkter for, at Victoza ikke fører til alvorlige sygdomme i bugspytkirtlen som betændelse og kræft, har været en artikel fra en gruppe af selskabets forskere med projektdirektør Niels Chr. B. Nyborg i spidsen.

Overskriften slår fast, at der er bevis på fravær af »strukturelle ændringer i tre dyrearter«.

Studiet omfatter muse-, rotte- og abeforsøg. Abeforsøget, som Novo Nordisk refererer til er et forsøg, hvor aber fik Vicotza i ekstremt høje doser i 87 uger.

Adskillige forskere og læger har siden henvist til artiklen, når de har skullet slå fast, at der ikke er problemer med Victoza.

Men en væsentlig oplysning er udeladt fra artiklen.

Det viser en gennemgang af Novo Nordisks abeforsøg og de rapporter, som de europæiske lægemiddelmyndigheder udformede i forbindelse med godkendelsen af Victoza. Berlingske har fået adgang til materialet via en aktindsigt hos EMA, som British Medical Journal står bag.

Forud for godkendelsen af Victoza gennemførte Victoza et afgørende forsøg over 52 uger med de langhalede macaqueaber for at sikre sig, at Victoza ikke var giftigt i mennesker. Umiddelbart var der ikke meget at bekymre sig om, men en enkelt opdagelse vakte EMA-efterforskernes bekymring.

Bugspytkirtlerne voksede nemlig på uforklarlig vis i takt med dosis, og bugspytkirtlerne i de aber, der fik fire uger til at komme sig oven på forsøget, før de blev aflivet, voksede ikke på samme måde. Altsammen vil normalt være et tegn på, at væksten skyldes medicinen.

En nærmere analyse viste, at væksten skyldtes, at dele af bugspytkirtlen vokset med mere end 60 procent.

Det fik EMA-efterforskerne til at udbede sig et svar på, om det var noget, der kunne have relevans for mennesker.

Ikke plads nok i artiklen

Novo Nordisk svarede tilbage, at selskabet ikke mente, at der var problemer, for der var ikke tegn på vævsforandringer, og de havde i øvrigt heller ikke set en lignende udvikling i andre forsøg. I stedet mente virksomheden, at det kunne skyldes, at især hunaberne i studiet så ud til at have usædvanligt små bugspytkirtler.

Men de oplysninger fremgår ikke af artiklen i bladet Diabetes. Her konstaterer forskerne blot, at der også blev lavet et 52-ugers studie.

Novo Nordisks øverste forskningschef Mads Krogsgaard Thomsen forklarer udeladelsen med, at der ikke var plads i artiklen.

»Tidsskriftets redaktion bad os om at reducere omfanget af den del af artiklen, der havde med aber at gøre. Derfor valgte vi naturligt at fokusere på 87-ugersstudiet, som var det længste studie, hvor aberne fik den største dosis af lægemidlet, og som ydermere var repræsentativt for resultaterne i tre ud af de fire gennemførte abestudier. Her fandt vi ingen vægtforandringer, ligesom vi ikke i et eneste af vores abeforsøg har fundet tegn på sygelige forandringer på trods af, at aberne fik mere end 60 gange den dosis, som mennesker får,« siger Mads Krogsgaard Thomsen

Af de dokumenter, Novo Nordisk har indsendt til EMA, fremgår det imidlertid, at studiet slet ikke var beregnet til at undersøge bugspytkirtlerne. Det var lavet med henblik på at afkræfte en mistanke om, at Victoza kunne give kræft i skjoldbruskkirtlen. Først efterfølgende blev bugspytkirtlen analyseret.

Novo Nordisk nævner også studiet i sit svar til EMAs efterforskere. Her viser selskabet en graf over vægten af bugspytkirtlen.

Men Berlingske og BMJs gennemgang af den oprindelige forsøgsrapport for 87-ugersstudiet viser, at de tal, Novo Nordisk oplyser, er forkerte. I forsøgsrapporten er vægtene meget højere og ikke nær så ensartede som i grafen, som Novo Nordisk præsenterede for myndighederne.

Mads Krogsgaard Thomsen fortæller, at der er tale om en »menneskelig fejl«, som ingen, hverken Novo selv eller myndighederne har opdaget, før Berlingske og BMJ gennemgik materialet.

En stresse medarbejder

»Det viser sig, at en stresset medarbejder er kommet til at taste værdien for abernes vægt ind i stedet for vægten af bugspytkirtlerne, men heldigvis ændrer det jo ikke noget, da der ikke var nogen vægtforskel på bugspytkirtlerne mellem grupperne i dette forsøg. Der er nogen, der har meget røde ører i vores forskningsafdeling i dag, for den slags må selvfølgelig ikke ske, men det ændrer intet ved konklusionen, at der ikke var nogen effekt på bugspytkirtlen. Vi har kun opdaget én lignende fejl i hele vores godkendelses-ansøgning for Victoza,« siger Mads Krogs-gaard Thomsen

Ifølge Berlingskes oplysninger vil Novo Nordisk nu fremlægge og forklare vægtdata fra de to abestudier på det store møde om diabetes og kræft i bugspytkirtlen, som finder sted i USA torsdag i denne uge. EMA er enig med Novo i, at der er tale om en fejl, og oplyser, at Novo Nordisks dyreforsøg er en del af den undersøgelse, som EMA i øjeblikket er i gang med.

Ifølge EMA er der dog intet, der tyder på, at agenturet ville være kommet til en anden afgørelse om Victoza, da det især var fraværet af vævsforandringer, agenturet lagde vægt på i sin afgørelse.